UGE 38: BAMSEHOSPITALET, PJECE FOR SVS & SHOPPING

I DENNE UGE HAR JEG

… været til frivilligmøde med noget som hedder Bamsehospitalet. Som er en aktivitet under studenterorganisationen IMCC. Formålet med projektet er at forbedre børns forhold til sundhedsvæsnet. Dette sker ved besøg hvor der afholdes et bamsehospital, som er en simulation af et hospital, hvor barnet har sin bamse med som patient. Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang.

… er jeg også blevet en del af styregruppen af bamsehospitalet. Så jeg skal bla være med til at planlægge besøg, lege og styre denne studenterorganisations gang sammen med andre studerende.

… selvfølgelig også været i skole. Dog har skoleugen kun været på 3 dage, og min ene studiefrie dag brugte jeg på lave et projekt sammen med 3 andre fra mit studie.

… været oppe på SVS for at tage billeder til en ny pjece som de skal have lavet. Min gamle vejleder – på mit første praktiksted spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at være med til det projekt. Jeg sagde hurtigt ja, og i torsdags skulle der så tages billeder til den pjece. Jeg var lige i kittel igen – meget kort.

… brugt næsten en hel dag sammen med Laura. Hun er med i projektet, hvor vi sad hjemme ved en fra min klasse. Derefter tog vi i fitness og fik trænet ryg og biceps – og derefter stod den selvfølgelig på mad.

… været ude at shoppe og hygge med K en hel eftermiddag. Det er længe siden jeg sidst har haft sådan en eftermiddag, så vi nød det virkelig begge 2. Jeg kom bla hjem et par nye støvler, som jeg meget snart vil vise jer.

… fået en kæmpe bøf. K og jeg købte bøffer, søde kartofler og salat i fredags. Det var virkelig lækkert.

… tippet jer om en fin ny top på min Instagram. Den er fra H&M, og den kan findes her.

… været på plantejagt samme dag, da jeg manglede 2 planter i min lejlighed. Faktisk fordi jeg havde dræbt de gamle. ups. Men især den ene af planterne er jeg helt vild med. Den pynter ret fint i min stue.

… været på mit højt elsket arbejde. Jeg har arbejdet hele min weekend væk, men det gør virkelig ikke spor. Jeg elsker at være der, så tiden går så hurtigt! Faktisk er jeg også på arbejde nu – så I kan nok godt regne ud, at dette indlæg var planlagt.

… og mit selfie-game har været strong. Som I nok kan se. haha.

desktop51

facebookinstagramsnap følg chat

   

OUTTAKES #9

outtakes17Gangnam style

Som altid – så bliver billederne ikke altid verdens bedste. Der er altid mindst 20 billeder som ikke dur, når man skal have taget outfitbilleder. I stedet for bare at slette dem, så er det nu sjovere at grine lidt ad dem. Jeg kan nogengange have ret svært ved at tage det seriøst, og derfor begynder jeg at fjolle. Og hvis jeg synes min kameramand (oftest K) bruger for lang tid på at fixe lys, skarphed osv – så bliver jeg utålmodig, og snakker derfor ofte når der bliver taget billeder. Og man få sådanne billeder ud af det. Grin i bare løs. 😉

linjeprikket

outtakes19Øh undskyld. Hvad sagde du lige der?

outfit-30710Just smile and hide.

outtakes18Jeg danser lige mens du fixer kameraet, ikke?

Se de tidligere indlægHERHERHERHERHERHERHER og HER.


facebookinstagramsnap følg chat

EN DAG I MIT LIV GENNEM SNAPCHAT #19

Følg mig på Snapchat: Camillaov

I lørdags havde jeg følge-dag for første gang i en del måneder. Jeg kan se, at jeg ikke har haft det siden jeg var i Hamborg med K. Det er så ved at være længe siden nu. Jeg har faktisk ville have sådan en dag i noget tid, men jeg var ligesom røget fra det gang på gang. For omkring 2 uger siden var der igen en af jer som skrev til mig, og hun spurgte mig, om der ikke snart kom sådan en dag igen. Jeg skulle ud i Mays nye hus for at male, og der tænkte jeg, at det kunne være ret passende at have jer med. Det syner måske til en stille dag – dog er historien en anden, men jeg skal nok få passet flere af de dage ind. Håber I stadig vil kunne lide dem.

I dag har jeg studiefri, og har derfor siddet herhjemme og læst hele formiddagen. Når K får fri fra arbejde skal vi ned i byen for at kigge lidt i butikker. Det er længe siden, jeg sidst har haft sådan en eftermiddag, så det glæder jeg mig ret meget til. Derudover er det rart med en fridag, da hele min weekend står på arbejde.

facebookinstagramsnap følg chat

   

MIN VENINDEBOG – NADINE

“Min venindebog” er et tiltag på bloggen hvor ikke jeg, men mine veninder vil lave et indlæg for jer. Kan I huske de venindebøger man havde, da man var små? Sådan én vil jeg også forsøge at få fyldt op af mine veninder, dog er de bare nogle år ældre. Jeg håber, I synes det er sjov læsning, og hvis I synes jeg mangler nogle spørgsmål, så sig endelig til.

Tak til mine dejlige veninder <3 I dag skal I møde “nyeste” veninde, Nadine.linje-prikker-lyseroed14523130_10154401054633859_299877916120262755_n

Alder: 24 år
Jeg bor i Esbjerg

Hvad laver du til hverdag? Læser til sygeplejerske på UCSYD

Camilla og jeg kender hinanden fra studiet, hvor vi gik i klasse sammen.

Hvordan vil du beskrive din stil? Meget afslappet, helst i noget sportstøj. 🙂

Jeg bruger meget af min fritid på træning, veninder og min lille baby.

Hvis jeg skal være god ved mig selv, så tager jeg en tur til frisøren eller hopper en tur i træningscenteret.

Den bedste serie jeg har set er helt klar Prison Break, jeg har en forkærlighed for alle fængselsfilm.

Når jeg er sammen med Camilla bruger vi meget tid på at snakke om alt og ingenting. Træning og ellers hvad der lige falder os ind. Vi får os altid nogle gode snakke 🙂

Når jeg er alene, kan jeg godt lide at lytte til musik fra Khalid og ellers bare surfe rundt på nettet efter ligegyldige ting.

Mit særlige talent er at jeg er stædig! Hvis jeg har sat mig nogle mål, alt fra træning til andre ting jeg gerne vil opnå, så plejer jeg altid at få det til at lykkes.

Mit næste køb skal være en kjole fra Jill&Joy, som jeg skal have på til min datters barnedåb.

Jeg er gladest når jeg har dejlige mennesker omkring mig, eller når jeg har opnået nogle af mine mål.

En oplevelse vi har sammen? Hm. Vi har ikke så mange (endnu 😉 ) alene – Vi har haft en spinningstime sammen, men er helt sikker på, at der kommer flere i fremtiden!

Folk ville undre sig over at vide, at jeg er hundered for frøer!

Den perfekte fredag aften er for mig er en aften på sofaen i joggingtøj, håret i en knold, en skål slik og en film.

Jeg føler mig tryg, når jeg er sammen med min familie, eller er hjemme i vante omgivelser.

Mit højeste ønske er at blive ambulanceredder.

Det gør mig stresset når jeg ikke når de ting jeg har planlagt.

Det bedste der er sket i mit liv er da min datter kom til verdenen 07.07.17. Det at blive mor, er det bedste der er sket for mig.

Hvor ser du dig selv om 20 år? Puha, der bor jeg i Kolding i et dejligt hus, har tre børn og arbejder på Kolding sygehus.

Læs flere venindebøger: Mia (her), Laura (her), Emma (her), May (her), Amalie (her) Lærke (her), Maria (her), Caroline (her) og Katrine (her).

facebookinstagramsnap følg chat

3 FILM I BIOGRAFEN

Jeg kan til tider godt se lidt for mange film i biografen. Nogle overrasker mig, mens andre bare er helt vildt dårlige. Jeg har samlet 3 af de film som jeg “for nyligt” har set i dette indlæg. Jeg har snuppet lidt fra Kino.dk, men jeg har også skrevet min egen mening og konklusion af filmen. I søndags var jeg fx inde og se IT – og den imponerede mig ikke ret meget.

Er der nogle film man burde se?

linje-prikker-lyseroedTHE DARK TOWER

Fra Kino.dk: 

Fantasy-filmen ‘The Dark Tower’ handler om den unge dreng Jake Chambers, der hver nat drømmer om den fremmede verden Mid-World, der vogtes af et højt mørkt tårn.

En dag lykkes det Jake at tyde sine syner og finde frem til en slags portal, der bringer ham til landet fra hans drømme. Her møder han revolvermanden Roland Deschain, der er født til at beskytte Mid-World, og hans ærkenemesis, Manden i sort, der ønsker at knuse tårnet for at skabe ultimativ kaos. 

Nu må Jake og Roland sammen stoppe Manden i sort og dermed redde verden fra udslettelse.

Min mening: 

Jeg er slet ikke til fantasy- film, men K ville så gerne se den. Det var ret spontant vi tog afsted i biografen den aften, så derfor fik jeg ikke mange minutter til at tænke over, om det var en film jeg gad at se. Min forventninger var ikke tårnhøje, da jeg slet ikke er til film i den overnaturlige genre.

Men filmen er hamrende god, og du sidder “dybt begravet” i handlingen. De 2 verdner var filmet på en sådan måde, at selv personer som jeg, kunne synes det var temmelig interesant. Tror dog at historien og min interesse for filmen ville være en helt anden, hvis ikke den var i et barn point-of-view.

Konklusion: Se den!


GIRLS NIGHT OUT

Fra Kino.dk:

Komediefilmen ‘Girls Night Out’ (Rough Night) handler om fem veninder, der holder en vild polterabend-weekend i Miami.

Festlighederne topper, da en stripper dukker op i huset. Men midt i dansen falder manden omkuld, død.

Midt i al vanviddet ender aftenen med at bringe kvinderne endnu tættere sammen, end de tidligere har været.

Min mening: 

Den er som de fleste andre tøsefilm – fyldt med gossip, vanvid, fester og mænd. Den udvikler sig dog en smule, og den forfærdelige slutning på natten ender med at være filmes komedie-del. Pisse ironisk faktisk. Det er faktisk en rigtig god film, men i dele af den kan du godt tænke: “Har vi ikke set det før?”

Konklusion: Trænger til et billigt grin som er leveret af nogle gode skuespillere, så kan det godt anbefales. Derudover findes der mange andre chick flicks som er meget bedre.


IT

Fra Kino.dk: 

Gyseren ’It’ er baseret på Stephen Kings roman af samme navn, der følger en gruppe børns kamp mod det onde.

Året er 1988, og flere børn er forsvundet sporløst i sovebyen Derry. Da Bills lillebror Georgie forsvinder, starter han en indædt jagt på at finde svar.

Denne søgen sender den 12-årige dreng og hans venner, kendt som Tabernes Klub, ned i byens kloakker, hvor klovnen Pennywise venter.

Børnene får en noget anderledes sommer, hvor de må se deres værste frygt i øjnene og får deres venskaber sat på prøve.

Min mening: 

Jeg forventede, at jeg skulle pisse i bukserne af skræk. Jeg havde virkelig ikke lyst til at se den film. Men K blev ved med at spørge mig, så jeg gav mig til sidst. Jeg tissede ikke i bukserne. Jeg synes den var skræmmende, men jeg var mere optaget af hvor dårlig den faktisk var. Der er nogle enkelte scener som er ret sjove, og det var næsten de scener som sagde mig mest.

Konklusion: Hvis du er til en dårlig gyser, så er den lige noget for dig. Det er en gyser, men selve filmen var dårlig. Den var langtrukken, og den måske en tand for overnaturlig. Jeg kan hvertfald godt mærke, at jeg manglede min barnlige fantasi.

facebookinstagramsnap følg chat

OUTFIT NO. 309: BLÅ NUANCER

outfit-309outfit-3091outfit-3093outfit-3094Nå venner – jeg håber, I har haft en skøn weekend. Jeg har været på farten begge dage, så jeg kan da godt mærke, at jeg er lidt mandagstræt i dag. Men jeg synes det gælder alle mandage uanset hvilken weekend man har haft. haha.
Inden K og jeg skulle til fødselsdag i går nåede vi lige at snuppe et par billeder. I har set denne skjorte før, nemlig her – men tror aldrig jeg har vist den i et “rigtig” outfit. Jeg fandt den lige i skabet den anden dag, og tænkte den kunne være fin til min (ret højt elsket) nederdel fra H&M. Skjorten er faktisk på tilbud til kun 265 kr lige nu. Min er købt i min normale størrelse, men den er lidt stor i det.

Resten af min eftermiddag og aften skal stå på træning af bryst, skuldre og triceps. Det er et par dage siden jeg sidst har været der, men det har også været godt med en pause når jeg havde trænet 6 dage i træk i sidste uge. Kroppen har haft brug for det, så jeg er nu top motiveret for at løfte noget tungt op og ned igen. I aften skal jeg til et frivillig-møde, som jeg nok lige skal fortælle lidt mere om på et andet tidspunkt. Nu vil jeg lige skifte til mit træningstøj. God mandag!

MINIMUM skjorte(her)  H&M nederdel
ASOS støvler  ADAX taske(her)

facebookinstagramsnap følg chat

   

UGE 37: MALE HUS OG FAMILIEFØDSELSDAG (IGEN)

I DENNE UGE HAR JEG:

… Startet mandagen lidt træls. Jeg skubbede til min sæbedispenser, så der var sæbe ud over det hele. Godt jeg havde K som lige ville hjælpe til, for jeg skulle faktisk ud af døren. I kan læse mere her.

… Sovet længe de fleste af ugens dage, da vi har skulle møde sent. Jeg må indrømme, at det var lidt hårdt at stå op den ene dag hvor vi skulle møde k. 8. #luksusproblem

… Trænet en hel del gange. Jeg tog endda 2 træninger den ene dag – bare fordi jeg havde lyst.

… Været pisse træt af det lorte vejr som Danmark giver os. Jeg har ville skyde billeder flere gange, men vejret har begrænset mig lidt.

… Kørt med Laura i skole en del gange. Netop fordi det skal regne så meget.

… Set lidt for mange afsnit af Orphan Black. En skide god serie, som du nok ikke kan løsrive dig fra.

… Været i biografen og set IT. En gyser som jeg troede jeg ville tisse i bukserne over, men den var ikke så slem igen. K lokkede med slik. Jeg er så nem.

… Hjulpet min veninde May om at male hendes nye hus. Hun flytter sammen med hendes kæreste, og det bliver simpelthen så fint. Udover at male spiste jeg måske også for meget slik der. Og kage.

… Har jeg haft følgedag for første gang i 100 år – eller det er hvertfald længe siden. Så I med? Det skete på min Instagram.

… Tjekket min form i spejlet. Op til flere gange. Jeg er ved at være ret godt tilfreds.

… Endelig fået skiftet min optiker til at være her i Esbjerg. Det har så også kun taget 2 år, og jeg får endda studierabat her. Jeg skulle så meget have gjort det før nu. haha

… Været hjemme ved mine forældre for at spise aftensmad. Vi sov der til dagen efter, men da vi skulle køre, så var de allerede kørt mod Odense. Min søster har nemlig lige fået hendes lejlighed.

… Lige nu er jeg på vej til Århus, da vi skal til fødselsdag ved K’s niece. Vi håber at vejret viser sig fra den bedste side, men det er ikke altid tilfældet, vel?desktop50

facebookinstagramsnap følg chat

MIT SIDSTE SKOLEFORLØB

outfit-3034Det er ret angst provokerende. Hvertfald hvis man lige stopper op og tænker over det. Om 1 1/2 år skulle jeg gerne stå færdig som sygeplejerske, og det er virkelig med blandede følelser. Jeg elsker mit studie, så det er ikke den del som skaber den følelse, men mere det, at jeg om 3 semestre skal være en autoritet. Jeg skal være den som folk skal støtte sig op af – både i de gode, hårde, dårlige og lykkelige tider. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg nok skal blive en super dygtig sygeplejerske som brænder for sit fag, men tanken har da stejfet mig. Især fordi vi for ca 2 uger siden startede op på vores sidste rigtige skoleforløb. Vi har et semester nu hvor vi bla skal have undervisning i den åndelige/ håbefulde sygepleje, om den videnbaseret sygepleje, de akutte og de komplekse patienter og de uhelbredelige/ døende patienter – så dette semester er meget bredt, og meget af dens fokus ligger helt tydeligt rettet mod vores bachelor.

Vi er gået i gang med det sidste skoleforløb inden min sidste praktik – da den derefter står på bachelor. Jeg har de sidste måneder virkelig glædet mig til at komme i skole igen, da jeg har været i praktik og derefter haft sommerferie i sammenlagt (ca.) 8 måneder. Jeg elskede at være i praktik, da man virkelig lærer at bruge den teori du kan, i praksis. Du ser det større billede af al den undervisning du har fået, og du lærer hvor vigtig/ betydningfuld din profession er. Men som studerende kan man ikke/ må man ikke gøre alt det man gerne vil, og derfor glæder man sig også til at komme i skole igen – for netop at lærer nye færdigheder. Jeg kan godt mærke at forventningerne er højere, og det er rart at få den følelse at man er en del af den sundhedsfaglige team. Efter den næste praktik er jeg det som kaldes “klinisk sygeplejerke” – dvs at jeg har bestået den del som gør, at jeg kan færdes som en sygeplejerske i praksis. Det bliver et meget spændende forløb, men først skal det omhandle min skole. Jeg har indtil videre mellem 3-4 dage i skole hver uge, og en hel masse læsning ved siden af. Af og til drømmer man sig tilbage til sommerferien, men når pensum så er læst – så er alt godt igen. Vi har nogle rigtig dygtige undervisere, og jeg synes indtil videre emnerne har været spændende og relevante.
Dette forløb skal så afsluttes med en “mini bachelor” – så det begynder at komme tæt på nu. Men det går alt sammen, for jeg elsker mit studie, og selvfølgelig glæder jeg mig også til at være færdig. Inden jeg ser mig om, så er der der. Det er så vildt!

Hvad med jer egentlig? Læser I til hverdag?

facebookinstagramsnap følg chat

MILIUM.DK

milium1 HER / 2 HER / 3 HER / 4 HER

Jeg kender godt til Jerome Dreyfuss tasker, men det er tasker som jeg kun drømmer om. Jeg fik faktisk øje på den med leopard designet for nogle måneder siden, da jeg så en anden blogger med den. Hun havde den parret med et par blå jeans, en sort strik og nogle super fede støvler. Jeg har i mange år ikke kunne fordrage printet leopard, men tiderne skifter, ikke sandt? Jeg kommer nok ikke til at elske det af hele mit hjerte igen (især ikke til tøj), men jeg synes det er så fedt som et “statement print” til en taske.

Min forkærlighed for tasker, tøj og sko er jo ikke ukendt for jer længere – hvertfald ikke hvis I følger bloggen jævnligt. Jeg måtte jo kigge hele Milium.dk igennem, og jeg fandt bla denne fine Ganni blazer. En blazer som jeg rigtig gerne gad at have fat i, og som kunne være ret pæn til ovenstående taske. Egentlig ville et par simple sorte jeans kunne fuldende looket, da der virkelig ikke er brug for ret meget mere wow– effekt. Tasken må være et ønske til den fødselsdag jeg har inden for 2 måneder, eller også skulle det være mit næste større køb? Næh mangler faktisk mere en ny computer, så må nok heller være fornuftig og købe den først 😉

Udarbejdet i samarbejde med Milium.dk

facebookinstagramsnap følg chat

   

GINA TRICOT ER ET UNDERVURDERET MÆRKE

Jeg indrømmer det gerne. Jeg har ikke altid været vild med Gina Tricot, og jeg har længe gået en lang bue udenom butikken. Enten har de fået ny designer eller også har hun/ han fået ny inspiration, for jeg er blevet ret vild med Gina Tricot. Eller har hvertfald kunne finde et par ting hen over sommeren, som jeg er blevet ret vild med. Jeg kigger nu ret ofte på deres hjemmeside, da de virkelig har meget lækkert. I ved jo godt at jeg elsker “the cheap stuff“. Jeg vil hellere have meget end lidt, og det er endnu en grund til, at jeg er begyndt at elske Gina Tricot!


outfit-3061outfit-3068Ebba mesh-top med broderi til 199 kr

outfit-3054outfit-3058Slå-om kjole til 199 kr (findes fysisk i butikken)


Mit næste køb: desktop49Lea kjole til 249 kr

Jeg har faktisk kigget efter sådan en sag ret længe. Jeg har tidligere købt et par stykker, men den ene var for voldsom, og den anden sad bare helt vildt dårligt. Jeg kan ikke være sikker på at den her bare er “the one“, men jeg er ret vild med den på modellen. Det gør det en smule nemmere, at forstille sig den på en selv, så den er hermed bestilt hjem. Det gode ved Gina Tricot er, at du “bare” kan returnere den gratis i butikken. Jeg forstiller mig den med en top ud over, så det kommer til at minde om dette look. Skal nok melde tilbage til jer så snart jeg har fået den hjem. Det bliver nok på min Instagram jeg viser den frem.

facebookinstagramsnap følg chat

TILBAGEBLIK PÅ MIN SOMMERFERIE #2

Nu har jeg været i gang med skolen i over 1 uge – faktisk startede jeg i går for en uge siden. Jeg drømmer stadig lidt om ferie, men det er mest på de lange skoledage og de regnfulde (mest fordi jeg skal cykle). Se indlægget her – så forstår I det måske bedre 😛

I dag vil jeg vise jer lidt mere fra min ferie i Malaga, og mine sidste uger som jeg tilbragte i Danmark med både arbejde, fødselsdag og koncert. Jeg har haft en ubeskrivelig ferie, og når man har haft “sommer”ferie i 9 uger, så begynder man også at savne de normale hverdage.


marokkoMidt i ferien tog vi en tur til Marokko. En rigtig fed oplevelse, og et land som jeg meget gerne vil til igen. Det mindede mig meget om min tid i Saudi Arabien, og jeg synes slet ikke at en dag var nok. I kan læse mere om den oplevelse her

outfit-306220916779_10155452762411745_642277405_nOm fredagen tog vi til Marbella for anden gang. Vi ville gerne gå gennem den gamle bydel af Marbella, da vi så en lille del af den nogle dage forinden. Vi fandt den hyggeligste lille restaurant

skaermbillede-2017-09-06-kl-21-03-16
De sidste dage inden afrejse nød vi de sidste stråler. Og jeg fik selvfølgelig taget et ægte Instagram billede. I just had to. haha.  

skaermbillede-2017-09-06-kl-20-58-22
Da jeg kom hjem fra ferie havde jeg ikke set K i næsten 3 uger. Det var virkelig alt for længe fra hinanden, og jeg kunne tydeligt mærke hvor meget jeg havde manglet ham. Det er nu også rart at få bekræftet. 

20708136_10212109791273627_2798107226574263229_nOm fredagen drog jeg til Kolding, da min mor havde fødselsdag. Jeg havde bla min nye taske med og min nye nederdel på. Jeg synes selv at outfittet var så fint, og det passede ret godt til det sted hvor vi skulle spise. 

skaermbillede-2017-09-06-kl-21-10-38
Jeg har selvfølgelig også brugt en hel del af min ferie på at træne. Både med mig selv, med K, Laura og en ny veninde Lea. Og en del af tiden er blevet brugt i FitnessDK Broen

skaermbillede-2017-09-06-kl-21-14-56
Omkring en uge efter min ferie i Malaga skulle jeg til brunch med alle mine sygepleje-tøser. Vi var forbi Den Niende i Esbjerg, og det er virkelig en lækker brunch. I må prøve den, hvis I nogensinde kommer til Esbjerg. Det er et must!

21150685_10155487590721745_1208552335_nJeg har også været til koncert i Parken i København. Jeg fik lov til at se, danse og hoppe til Volbeat for anden gang i år. Det var næsten mere fedt end sidste gang. I kan læse om mine 2 oplevelser her og her

skaermbillede-2017-09-06-kl-21-19-01
Min bedste veninde. Min Maria er flyttet til Odense. Jeg skulle selvfølgelig besøge hende inden studiestart, så efter København havde jeg 2 gode dage sammen med hende. Vi hyggede, shoppede, snakkede og spiste lidt for meget slik.

outfit-3086I den sidste uge af min ferie havde K nogle fridage. Vi kørte til Tyskland en dag, og der stoppede vi lige op i Kolding på tilbagevejen. Jeg fik K til at tage ovenstående billeder, og jeg viste jer glad min nye kjole frem i dette indlæg. Pæn ikke? 

skaermbillede-2017-09-06-kl-21-16-47
Den sidste weekend af min ferie tilbragte jeg sammen med pigerne som I ser ovenfor. Nadine og baby-Sophia var dog også med. Om søndagen tog Mia, May og jeg ud for at heppe på Laura og Chile U(hesten). Vi var i sommerhus hele weekenden, og det var helt perfekt. 

Alt i alt en skøn sommer!

facebookinstagramsnap følg chat

SÅ VED DU BARE AT DET ER MANDAG MORGEN.

De sidste 2 mandage har jeg været ret uheldig. Eller det har faktisk kun været om morgenen hvor jeg virkelig har været uheldig, og hvor jeg har haft lyst til at krybe under dynen igen. Imorges var ingen undtagelse – jeg havde dog sat håret, fået tøj og makeup på, så det virkede næsten fjollet ikke at tage i skole. Jeg frygter allerede næste mandag, og gør mig mentalt klar på, at jeg nok skal nå at sige FUCK 3 gange og vende øjne mange gange inden jeg kommer ud af døren.

Jeg var faktisk lige ved at klare den i morges inden jeg skulle i skole, men jeg vælger at skubbe til min sæbedispenser ned på gulvet – så der så sæbe over det hele og smadret porcelæn. Jeg havde næsten lige fyldt den op. Heldigvis var jeg i god tid. Det måtte næsten være det eneste plus.

Så ved du bare det er mandag: 

  • Når man taber tandbørsten ned i toilettet.
  • Når det pisser ned udenfor og du skal cykle.
  • At du glemmer det bedste af din madpakke – nemlig dine snacks, og du har en lang dag i skolen.
  • Når man taber sin deo ned i toilettet.
  • Når man smadre sæbedispenseren, fordi man skulle have fat i sin tandbørste.
  • At det stadig pisser ned, og dit regntøj stadig er vådt fra dagen før.
  • At man stadig er træt 2 dage efter sin alkoholfrie bytur (det må også være noget med alderen og den manglede træning i druk)
  • At du har alt for meget læsning til studiet, og du har udskudt det i nogle dage – så du er tvunget til at læse det i dag.

Men i morges blev jeg reddet af Laura som skrev til mig: “Skal du køre med, eller satser du på tørvejr”. Nej fuck no. Jeg kører gerne med. Lige nu sidder jeg i tørvejr, og overvejer en træning for at holde pause fra læsning. En af punkterne fra ovenfor. Men jeg beholder det gode humør, for resten af dagen har faktisk været helt ok.

facebookinstagramsnap følg chat