OPSKRIFT: Paleo chokoladekage

OPSKRIFT: Indbagt mørbrad med søde kartofler og kål

Jeg er ved, at være ret vild med at eksperimentere i køkkenet – og hvis jeg skal være ærlig så synes jeg også selv at jeg er ved at være ret god til det. Dog elsker jeg også at afprøve opskrifter, og da jeg for godt 2 uger siden spiste hjemme ved en veninde, smagte jeg noget af det lækreste mad, og uden en opskrift valgte jeg, at afprøve det derhjemme, dog blev det lavet pænt meget på gefuhlen at et blev lavet, men resultatet var himmelsk og derfor synes jeg, at I skal have opskriften på noget forholdsvis sundt, lækkert og nemt mad. Jeg har valgt at lave opskriften ud fra 8 personer, da vi på en familie på 4 havde til 2 dage.


Det I skal bruge (ca. til 8 personer):

  • 2 mørbrad
  • 1 pakke pikantost
  • 2 små glas hakkede soltørrede tomater
  • Evt. timian og basilikum
  • 2 pakker butterdej
  • 1 æg
  • 6-8 søde kartofler
  • Spidskål
  • Grønkål
  • 2-3 æbler

Opskriften som I får i dag er på indbagt mørbrad med hjemmelavet pesto, søde kartofler og spidskål/ grønkål salat. Det var så lækkert og nemt, men det var samtidigt så anderledes, da jeg fx aldrig har fået mørbrad på denne måde, har aldrig før smagt søde kartofler og jeg er ikke den største kålspiser, men jeg må indrømme, at jeg er blevet ret vild med det nu!

Du skal starte med, at brune dine mørbrad på panden. De skal ikke gennemsteges, da dette bliver gjort senere i ovnen. Imens dine mørbrad er på panden skal du lave din pesto. Her skal du putte dine 2 glas af  hakkede soltørrede tomater og næsten en hel pakke pikantost i en skål og sådan set bare røre det sammen. Hvis dine soltørrede tomater ikke er hakkede så bliver du nødt til at blende dem, og det kunne jeg også have gjort for at det hele var mere pesto- agtigt, men valgte bare at lade det være som det var, hvilket fungerede rigtig fint. Derefter smagte jeg det til med timian og basilikum – og vupti, en lækker hjemmelavet pesto!

Derefter skal du bruge din butterdej hvor du smøre halvdelen af din pesto ud på dejen, hvorefter du ligger din ene afkølede mørbrad på, og derefter skal du rulle det sammen som en pølse. Inden du sætter dem i ovnen skal pensle dem med et sammenrøret æg. Den anden halvdel af din pesto bruger du til at lave en til på sammen måde som før. Den indbagte mørbrad med pesto skal nu ind i ovnen i omkring 25 min på 210 grader.

Mens mørbraden bliver bagt færdigt skal du skære dine søde kartofler midt over og pak dem ind i sølvpapir. De skal blot ind i ovnen sammen med din mørbrad i omkring 20 minutter – selvfølg forskelligt i forhold til hvor store dine kartofler er.

Mens din mørbrad og kartofler er i ovnen kan du sagtens lave din salat imens. Du skærer blot din spidskål, grønkål og æbler ud. Alt dette skal blandes og salaten kan du evt. toppes med nødder.

Efter de ca. 20-25 min har du det lækreste nemme mad. Det jeg nok elsker mest ved denne ret er sammensætningen af søde kartoflerne og pestoen som bare passer super godt sammen. Dine smagsløg får hvert fald noget af en oplevelse. Jeg håber det smager!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSKRIFT: Paleo chokoladekage