E-BAY TIP: FAKE TATOO #3

FRIT FRA LEVEREN #1

Der er mange, rigtig mange som spørger mig om en masse ting som jeg gerne vil kunne svare på, men som jeg ikke kan svare på. Jeg får stillet en masse spørgsmål hver dag, og her handler de typisk om uddannelse, om mine venner, om mænd og bloggen. Nogengange bliver det for meget, og jeg føler nu at jer som læsere er en form for venner. Det lyder mærkelig, I know. I kender mig ikke, og mange af jer læser kun med fordi I er en smule interreseret i at høre om hvad sådan en fidus som mig har at sige, og det er jeg dybt taknemlig for. Jeg vil gerne have at I kender mig, og derfor er jeg så småt blevet klar til at dele disse indlæg med jer. Bloggen her er udelukkende en mode- og livsstilsblog, og derfor synes også helt klart at det er ok, at jeg laver et indlæg med følelser og meninger, fordi hvad er en blog uden det? Jeg er også menneske og følelser har jeg nok af.

Det første indlæg her kommer til at omhandle en helt speciel fyr som jeg har haft i mit liv i rigtig mange år. Han har været der for mig gennem tykt og tyndt, men denne rejse som jeg har haft både sammen med ham og uden ham har været paradis og et helvede på samme tid. Han har altid været en af dem som jeg har vidst hvor jeg havde henne, men sagen er den, at han ikke længere er den person og det er jeg dybt ulykkelig over. De sidste mange år har jeg været den som har passet på ham uanset hvordan han har behandlet mig. I kan vel godt høre, at han altid har betydet noget helt specielt. Jeg er generelt en meget omsorgsfuld person, men hvis folk pisser på mig kan de godt gå den anden vej, sådan har det bare aldrig været med ham. Jeg har aldrig kunne “skille” mig af med ham.
Han har på det sidste fået det rigtig svært, og jeg gør alt hvad jeg kan for at være der for ham. Jeg lyver ikke hvis jeg siger, at jeg er en af dem som kender ham bedst, og jeg ved godt hvad der knækker ham og hvad der er godt for ham. Det sørgelige er bare, at han godt selv ved, at det er sandt, men han hører ikke. Han har lukket mig helt ude også selvom han ikke vil indrømme det. Jeg har brugt så meget tid og energi på at gøre alt hvad jeg kunne, og jeg er ked at indrømme, at jeg faktisk fortryder det en smule. Det handler som sådan ikke om at få noget igen. Det handler kun om at jeg føler, at det jeg gør bliver værtsat. Jeg kan ikke fortælle hvordan han har det, men hvis jeg stadig kender ham bare lidt stadigvæk så ved han udemærket godt hvad jeg mener. Jeg ville ønske, at han havde det godt, og jeg har gjort hvad jeg kunne for at fortælle ham hvad han burde gøre og ikke gøre. Han skal ikke høre på mig, hvis han ikke vil – overhovedet ikke, men med den fortid vi har så burde han bare ikke sådan lukke mig ude. Der er bare nogen mennesker i ens liv, hvor man ved at i visse situationer kan man træffe bedre beslutninger for dem end de selv kan. Jeg kan ikke forstå hans situation, fordi jeg har aldrig haft det sådan, men jeg vil så gerne prøve, men han bliver nødt til at lukke mig ind! Er jeg virkelig den eneste der har prøvet sådan noget? Jeg har lyst til at give op, men jeg er så bange for hvordan han ender ud med at have det. Jeg kan ikke lade være med at blande mig, men han giver mig snart ikke andet valg.

Selvfølgelig kan jeg ikke fortælle jer om det hele, også for at beskytte ham, men jeg håber I forstår mine følelser og måske give mig nogle råd. xoxo

Følg mig gerne på Facebook og Bloglovin‘

8 kommentarer

  • Julie

    Jeg tror godt jeg forstår hvad du mener. Det er ikke nemt at være der 100% for folk, især hvis man ikke føler at personen fatter at det er for deres skyld at man gør det. Jeg tror det bedste du kan gøre, er at holde hovedet koldt og være der for ham hvis han selv spørger efter det.
    Held og lykke med det, og tak for dette indlæg. Det er dejligt at du åbner dig for os!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Nej, det er hamrende svært, men man gør det alligevel til de personer man holder af.
      Jeg vil prøve at holde hovedet koldt, og så må jeg se hvad jeg kan gøre som det næste.
      Tusinde tak Julie! Jeg vil prøve at gøre det mere i fremtiden. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender til dels din situation.. Ikke med en jeg kender ud og ind, men ellers.. ^^ du skal dog huske på at du ikke kan hjælpe en der ikke vil hjælpes.. Og hvis han har lukket dig ude, så må du viderer i dit liv og håbe at han kommer tilbage .. c;

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Du har helt ret! Man kan ikke blive ved med at prøve hvis personen ikke vil tage imod.
      Jeg vil krydse mine fingere. 🙂 Tak for din kommentar Sennie <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sådan en havde jeg også. Han fyldte enormt meget i nogle år. Til sidst blev jeg også skubbet væk. Det er hårdt. Men det er ikke din fejl, han ikke kan rumme det eller dig. Jeg ser det sådan her:
    Der er nogle mennesker man møder her i livet fordi man skal lærer noget af hinanden og andre som skal være med hele vejen. Jeg har lært enormt meget om mig selv, igennem mine oplevelser med ham på godt og ondt. Det er jeg taknemmelig for, men det er altså også rigtig godt, når man til sidst kan give helt slip.

    Kh Lise Emilia.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Det er dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste! Tusinde tak for din kommentar. <3
      Jeg tror du ser det på den helt rigtige måde, nu skal jeg bare lige overbevise mig selv.
      Jeg har lært meget, og det vil jeg også gerne takke ham for, men tiden er måske bare inde til at give slip.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jacob S.

    Hej Camilla,
    Spændende indlæg – og meget tankevækkende…
    Eller det fik ihvertfald sat nogle tanker i gang i mit hoved…

    For det er sgu lidt specielt med de der personer. Dem som på en eller anden måde altid vil hænge ved.

    Jeg har det lidt på samme måde med en pige, som du beskriver ovenover.
    Vi var kærester i nogle år og jeg skal være ærlig at sige, hun simpelthen er det bedste der er sket for mig. Men efterhånden blev vi ældre og fandt os bare på nogle forskellige steder i hinandens liv – så vi blev enige om at stoppe det – imens vi stadig kunne se hinanden i øjnene…

    Det er ved at være et par år siden nu, men hun har alligevel formået at hænge ved og generelt bare være der. Hvilket jeg egentlig aldrig vil kunne takke hende nok for.

    Vi snakker sindssygt godt sammen – ikke meget, men godt! For hun kender mig bedre end alle andre og jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg kan betro mig til hende.

    Men det er ikke altid jeg gør det og her er hvorfor:

    Nogle kampe skal man klare selv.
    Du kan sammenligne det lidt med, at dine forældre konstant vil belære dig om, hvad du skal gøre, fordi de allerede har lavet alle fejlene, da de var unge. Det ville blive et kedeligt liv du ville få dig, fordi du aldrig ville føle, at du kom ud og testede dig selv af og fik de enten rap over nallerne eller følelse af succes hvis det skulle gå godt.

    Makes sense?

    Og det er jo også altid svært, at skulle indrømme over for folk, når man har det svært eller har nogle problemer at deale med.

    Så jeg tror bestemt ikke du skal tage det personligt, når han lukker af. For når han gør det, så tror jeg han lukker af for alle (det kan så diskuteres hvor sundt det er)

    Var jeg dig, så ville jeg lade ham vide, at du er der for ham. Også selvom du mener, at han burde vide det. For er det ikke dejligt at få af vide, at dem du holder af, rent faktisk gerne vil være der for dig?
    Du kommer til at få det hele tusind gange igen…

    Jeg håber, at I finder ud af det!
    Vi kan jo aftale, at du gør dit bedste for at være der for ham, aå gør jeg mit bedste for at være der for hende ☺️

    Mvh. Jacob S.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Han er nemlig typen som hellere vil klare sine kampe selv, end at spørge om hjælp. Det er rigtig hårdt når man har en anden opfattelse af hvad der er godt for ham. Jeg kan godt forstå hvad du siger, men hvis man har brug for hjælp er det måske bare bedre at bruge dem man har.
      Jeg vil rigtig gerne være der for ham, men jeg må indse at han skal komme til mig først.
      Jeg vil altid gøre mit bedste for at være der for ham, men nogengange er det bare rigtig svært. Jeg vil dog ikke give op.
      Tusinde tak for din kommentar. 🙂

      / Camilla

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

E-BAY TIP: FAKE TATOO #3