BEAUTY AKADEMIET

FRIT FRA LEVEREN #2 – Om at være pisse bange for ikke at være god nok!

______________________________________

Men du gjorde det, og jeg er pisse stolt! Jeg er sej! Jeg kan godt!

Ovenstående var det første jeg sagde til mig selv, da jeg igår aftes gik i seng, og det var det første jeg sagde da jeg stod op i morges. (No shit, det er skrevet ned på min mobil! haha) Jeg har været til eksamen i dag, og det er faktisk også den eneste jeg skal op til i år, da jeg jo har sabbatår og kun læser et fag op. Jeg har aldrig været fan af eksamnier, men det er jeg nu!

Jeg har aldrig været den store læsehest, og det med at klare sig godt i skolen har altid været en udfordring i sig selv. Jeg har elsket at gå i skole siden efterskolen, men skolen har nok ikke elsket mig på helt samme måde. Jeg har aldrig troet på mig selv, og det med at gå til eksamnier var jeg nærmest angst for.
Da jeg i 2.g skulle op til fysik, kom jeg faktisk frem til skolen med selvtillid, og jeg var så klar til at skulle begynde i 3.g lige om lidt! Jeg trak mit emne, og gik ind for at forberede mig, og kan derefter ikke huske mere fra den eksamen. Det er første gang jeg nogensinde er gået i sort, så meget at jeg ikke engang kan huske eksamensforløbet. Det næste jeg husker er, at jeg er kommet ud af eksamenslokalet og venter på min karakter. Lad os bare sige, at det gik hammerende dårligt! Jeg var helt ude af mig selv i flere timer og dage efter, men efter at have grædt i dagevis og skiftevis gået i panik og i choktilstand, kom jeg stille og roligt til mig selv. Helt ærligt, skolen betyder heller ikke alt. Eller gør det?

Min far forslog at jeg skulle tage til en hypnoseklinik, for at få samlet mine tanker, og komme af med den frygt og angst som plagede mig hele tiden. Jeg troede ikke på det, og synes ligefrem, at det var total latterligt, at jeg skulle bruge min tid på det. Jeg tog afsted, og da vi var færdige følte jeg mig ikke anderledes. Overhovedet ikke.

I 3.g var det så tid til, at afprøve dette hypnose eller den nye tro på mig selv. Jeg siger jer, jeg havde mange succes oplevelser i 3.g, og jeg var blevet meget bedre til at gå til eksamen. Jeg var også begyndt at tro på mig selv, og at det var vigtigt at træde et skidt tilbage hvis det var det jeg havde brug for. Jeg klarede 3.g og fik da også den skønne hue på hovedet. Det var helt fantastisk, og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle kunne klare 3 år på gymnasiet og læse Bioteknologi A, Matematik A og Fysik B. Nej, jeg er ikke endt med topkarakter, men jeg har fået de karakter som gør at jeg godt kan tillade mig at kigge tilbage og sige, at jeg har gjort hvad jeg kunne.

I dag har jeg så været til eksamen igen, efter et år hvor jeg kun har haft undervisning hver tirsdag aften, og arbejdet fuldtid til hverdag – har det været lidt hårdt. Min lysten til læsning har heldigvis været ekstrem, men en kombi af arbejde og skole er lidt svær. Alle de tidligere følelser om at jeg ikke er god nok eller om at jeg ikke kan, har været i mine tanker. Men de blev også hurtigt skubbet væk. Det er ikke mine tanker som skal bestemme om hvordan jeg klare mig. Husk det!

Jeg gik hjem med et 12-tal idag. Fucking 12! Jeg er i chok. Jeg kan jo godt!
De sidste 5 dage har jeg haft hovedpine, men det er okay – jeg klarede mig jo godt. Karakter er ikke alt, men det er dejligt når det går godt. Selvfølgelig, hvem vil ikke være glad for en god karakter? Jeg har fx søgt ind på min uddannelse gennem kvote 2, og der er det dig som person de kigger på, hvilket jeg ærligt godt vil fortælle jer er et plus for mig. Karakter er ikke alt, men gør det så godt du kan til eksamen. Du kan jo godt!

Tag en dyb indånding, og sig til dig selv, at du godt kan. Held og lykke! 

Dette indlæg går ud til alle jer som studere, og til jer som snart skal til eksamen! I kan godt! I er jo alt for seje. <3

Følg mig gerne på Facebook og Bloglovin‘

   

4 kommentarer

  • Hvor er det fedt du har fået en positiv oplevelse med eksamen. Det tegner godt for din fremtidige uddannelse. Tillykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Ja, det er simpelthen så dejligt! Og ja, det kan virkelig kun gavne mig i fremtiden! Tusinde tak Lotte! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Tillykke Camilla, nu har jeg efterhånden fulgt dig i længere tid, og jeg beundrer dit modige væsen..

    Jeg kan fortælle dig, at min HF-tid heller ikke var plaget af de høje karaktere, men nu er jeg snart færdig med min professionsbachelor og overvejer endda at læse videre.. Mine karaktere har ikke været bedre..

    Hvis interessen er der kommer det hele naturligt. Motivation og selverkendelse er en super god og sund kombination.,

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Tusinde tak Line, hvor er du sød!

      Ej hvor er det flot! Men ja, du har helt ret! Jeg kunne ikke være mere enig. 🙂
      Mange gange held og lykke med eksamenerne. Tak for din søde kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BEAUTY AKADEMIET