KAMPAGNE: spar -20% på Victory ear studs

MINE TANKER 3 UGER EFTER MIN BFO

3 uger efter BFO - før: efter

Før og efter min brystforstørrende operation

Jeg har jo lovet jer en update, og igår var det 3 uger siden jeg fik foretaget min BFO. Så idag må være meget passende, at give jer en update på hvordan jeg har haft det, og om hvordan mit syn på min krop har ændret sig.
Til at starte med vil jeg lige hurtigt understrenge, at det her er de bedste penge jeg nogensinde har givet ud, og det sagde jeg allerede dagen efter med en krop der stadig var fyldt med smerter. Det siger vel lidt om, hvordan jeg har det med mig selv, men jeg vil selvfølgelig uddybe det længere nede.

Jeg har både fortalt jer om mine tanker før operation her, og efter her – dog handler det sidste indlæg kun om de første 4 dage og om de personer som hjælp mig på selve dagen – der er sket rigtig meget siden.

Den første uge var fyldt med smerter dag og nat – faktisk havde jeg fx rigtig svært ved at komme op af min seng om morgen, og fik derfor hjælp hver morgen og hver aften til at komme op og ned i sengen fordi det gjorde så ondt. Men ved 5. dagen begyndte jeg at finde ud af hvad der var nemmest for mig selv, og jeg blev derved også mere og mere mobil. Det var en fantastisk følelse, også selvom jeg storset brugte hele første uge på, at ligge på sofaen og gå små ture. Jeg konkluderede allerede dagen efter operation, at de var helt perfekte, men i den første uge begyndte jeg, at vænne mig til hvordan mine bryster så ud i hævet tilstand, og var derfor også i tvivl om, om størrelsen jeg havde valgt var rigtig. Dog har dette været det eneste tidspunkt, hvor jeg har været i tvivl om eller nervøs for om 425 ml var nok. Smerterne har været ret slemme, men jeg ville ikke bytte disse bryster for noget som helst.

Den anden uge var helt fantastisk – mest fordi smerter var væk, og jeg havde fået taget mine sting ud. Jeg var og er stadig rimelig overrasket over, at jeg allerede kunne være smertefri om dagen allerede en uge efter operationen, dog tog jeg stadig et par piller inden jeg skulle sove, et par dage ekstra. Du får taget dine sting ud ca. en uge efter din operation, og det er helt ufatteligt hvordan de sting kan begrænse din gøren. Jeg kunne lige pludselig en masse, dog var min brystmuskel stadig meget spændt – så det gav selvfølgelig lige nogle sæt engang imellem. Min hævelse forsvandt også i slutningen af anden uge, og jeg må indrømme, at jeg i et par dage var rigtig ked af den størrelse jeg havde valgt. Mest fordi jeg havde vænnet mig til, at de var ca en skål større – det gør altså meget sådan en skål. Men det tog kun et par dage, også havde mine øjne vænnet sig til den størrelse jeg har nu, og ved du hvad – de er fantastiske! Ligesom de skal være, så nu var jeg nået dertil hvor de igen var perfekte.

Den tredje uge har været skøn på mange områder. For det første har jeg kunne meget mere dag for dag, begyndt at få følelse i min bryster igen, og min brystmuskel er ved at give lidt slip, så de er faktisk ved at blive en smule bløde. Jeg har kunne køre bil, sove på siden og min krop har vænnet sig til de ekstra gram (de følelses ikke så tunge mere). Men jeg har også fået en smerte igen, og det er grundet en forstrukket brystmuskel. Jeg har nok været lidt for ivrig, selvom jeg synes, at jeg har været rimelig påpasselig med ikke at løfte mere end 4 kg. Jeg passer rigtig meget på hvad jeg laver og løfter lige pt, da selv at trække en skuffe ud gør ondt. Jeg ringede til Nygart igår, da disse smerter var temmelig slemme, men det er helt normalt, da man åbenbart har en tendens med at blive lidt for modig når man bliver frisk igen. Det kender jeg ikke noget til. 😉 Jeg havde nu glædet mig til denne uge, da jeg måtte påbegynde min træning igen, men jeg må vente lidt endnu. Dog er disse bryster hele ventetiden værd!

Om mit syn på min krop har ændret sig? Ja, i dén grad! Det er utroligt hvad bryster kan gøre, eller generelt hvis man får fixet noget som man er ked af. Jeg fortalte jo i indlægget her, at jeg generelt er rigtig glad for min krop, dog har denne glæde aldrig kunne overskygge det faktum, at mine bryster ikke har været flotte eller har passet til min krop.  Men i mit sabbatår, har jeg arbejdet min røv ud af bukserne, så jeg kunne få råd til min BFO og til mit studie senere hen. Der er rigtig mange som ikke forstår mit valg, og det har jeg det helt fint med. Jeg har det sådan lidt; livet er for kort til at være ked af noget som kan fixes, og derfor har jeg prioriteret, at arbejde et helt år for at få råd til uddannelse og bryster i stedet for at tage ud at rejse. Og jeg ville ikke bytte det for noget. Overhovedet. Jeg har fået et helt andet forhold til min krop, og selv mine veninder har fortalt mig, at min glæde kan ses. De er enige med mig – det er de bedste penge jeg nogensinde har givet ud.

Jeg håber, dette lille indlæg gav jeg en idé om hvordan jeg har haft det de sidste 3 uger, og om hvordan jeg har det nu. Kommentere gerne hvis I mangeler svar på noget. 🙂

_____________________

Find min stylist- profil for hvisk her.

Køb mit tøj her

Følg mig gerne på Facebook og Bloglovin

   

10 kommentarer

  • Bolette

    Hej Camilla rigtig fint indlæg.
    Må dog fortælle dig at jeg blev opereret d.3 marts i år hos Nygart og først efter 2-3måneder kan man regne med størrelse og hævelse er væk. Jeg var en 70 H nu en 70 F. Ville bare skrive det til dig for at sige der sker rigtig meget med dem stadigvæk. Fedt du er glad for dit resultat er jeg også selv, og ja det gør ondt at man vænner sig til den størrelse de har når de er hævede og musklen stadig er hævet men når de så er blevet bløde er det meget bedre for så sidder de perfekt i bh’en -Bolette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Hej Bolette, mange tak for din kommentar!
      Ja, det ved jeg godt, og det var heller ikke været min mening, at det skulle forståes anderledes. 🙂
      Mine er stadig ret hårde, men jeg vil nu også hurtigt sige, at der sker meget rigtig hurtigt, og det er så dejligt!
      Jeg glæder mig til, at der er gået 3 mdr, og derfor må gå med bh! 😀

      Ha’ en dejlig dag! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel Rosenberg

    Hej Camilla!
    Super fint indlæg. Jeg skal selv have mine lavet hos Nygart d. 19. sep. Og er simpelthen så nervøs for smerterne efterfølgende – og narkosen.
    Men du beskriver det rigtigt fint her!
    Må jeg spørge dig, hvilken str. du havde inden BFO?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Hej Sidsel!
      Tusinde tak! 🙂
      Narkosen skal du slet ikke være nervøs for. Jeg vil tro, at det er Iben som skal give dig narkosen, og hun er en af de mest behagelige mennesker i hele verden. Virkelig. Har du læst mit forrige indlæg om dette emne? Der fortælle jeg om mine første 4 dage (bla. om smerter og narkosen).
      Mht til smerterne så skal du huske på, at det er meget forskelligt hvordan man får det og hvor længe man har smerter. Jeg havde smerter de første 2 uger, men det var/ er intet i forhold til hvor glad jeg var/ er for resultatet. Jeg har faktisk glemt de dage nu. 😉

      Jeg var en lille b før 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena Frederiksen

    Hej Camilla. Jeg skal selv have lavet en BFO den 10/9 og glæder mig vanvittigt. Hvor længe havde du taget ferie eller var sygemeldt? Jeg bliver lidt bekymret, for jeg har kun en uge, men det sagde de var ok.
    Glæder mig til at jeg er på min 3. Uge

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Hej Helena, tusinde tak for din kommentar. Ja, det kan jeg virkelig godt forstå! 🙂
      Jeg var faktisk færdig på mit arbejde d. 30 juli, fordi jeg ville holde hele august fri inden jeg igen skulle læse.
      Jeg blev opereret den 3 august, og vil mene at jeg ca ville være klar til skole/ arbejde efter 1 1/2 uge. Men det er meget individet.
      Jeg har fik rådet 2 uger, men det er mest fordi du ikke må ret meget de første 2 uger 🙂
      Jeg ved selvfølgelig ikke hvad du arbejder med, eller om hvor hurtigt du kommer dig, men ville nok holde mig til 2 uger, hvis du kan få det fixet. 🙂

      Held og lykke!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Hej Camilla. Virkelig flot skrevet!! Jeg fik lavet bryster for 6 år siden og har aldrig nogensinde fortrudt!! Jeg forstår 100 procent dit valg og du vil kun blive gladere og gladere!! Du nævner at de er hårde nu og måske ikke føles som en

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Hej Johanne! Mange tak skal du have. 🙂
      Dejligt at høre! Jeg har virkelig heller ikke været i tvivl på noget tidspunkt. Slet ikke!
      Ja, de er hårde nu – men der er også kun gået 3 uger. Det kommer jo. Glæder mig til at der er gået 3 mdr, så burde jeg være der. 😀

      Tak for din dejlige kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena Frederiksen

    Hej Camilla hvor længe var du sygemeldt/havde ferie? For jeg har kun taget en uge, men det lyder til at du havde det slemt mere end en uge?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KAMPAGNE: spar -20% på Victory ear studs