ET FORSINKET POSTKORT

11 TEGN PÅ AT JEG HAR DRUKKET ALKOHOL

I dag er det fredag, og det betyder derved også weekend. For mange betyder dette også at der er en bytur i vente enten i aften eller imorgen. For mit vedkommende betyder det ikke dét i denne weekend, men de næste weekender skal jeg i byen, og jeg har lagt mærke til noget – som mange andre har jeg også nogle helt klare tegn på, at jeg er fuld, og dem får I hermed lidt sjov ud af i dette indlæg. Jeg har været i byen mange gange, og lige lidt lære jeg fra gang til gang. Some things never change.

JEG DRIKKER ØL. Jeg kan ikke fordrage øl. Jeg synes virkelig ikke at det smager godt, men når jeg er fuld, så er det pludselig den bedste “drink” du kan servere til mig (derudover dét det billigeste).

JEG SKJULER IKKE MINE FØLELSER. Mit humør kan svinge ufattelig meget når jeg får alkohol. Jeg kan have brug for at fortælle mine veninder at jeg virkelig elsker dem, men jeg kan også hurtigt blive ked af det. Præcis ligesom når du har PMS.

JEG DANSER HELE NATTEN, OG JEG DANSER PISSE GODT. mener jeg selv. Spørg bare de andre om hvor lækkert det ser ud når du rykker frem og tilbage, mens du ligner en som laver den omvendte orm, Camilla.

JEG BLIVER TIL TIDER SNOBBET. Og det er ikke noget jeg er specielt stolt over. Det er ikke med min gode vilje, at jeg bliver det – men hvis folk pisser mig af, så er jeg ikke god til at se det gennem fingrene, men jeg kommer istedet med en spydig kommentar.

JEG FØLER MIG HAMMEREDE LÆKKER. Altså det ser jeg ret meget som et plus. Det betyder vel bare, at jeg er super glad for hvordan jeg ser ud, og den selvtillid shiner da helt sikkert igennem. Det gør jo heller ikke noget hvis tøjet hjælper den følelse lidt på vej.

JEG SKRIVER FØR JEG TÆNKER. Jeg tror slet ikke at jeg er den eneste. Har I aldrig skrevet til en gammel flirt, og når I så får svar fra personen tænker I:”Hvorfor pokker var det nu en god idé det dér?!” Så bander man lige lidt inde i sig selv.

JEG LAVER EN HOUDINI. Når jeg er i byen kan jeg på det ene tidspunkt feste og have den fedeste tid, men på et splitsekund kan jeg blive træt og så vil jeg bare gerne hjem. Det er så her hvor jeg har en tendens til bare at gå. Ups. Tror ikke det kan tælles på 2 hænder hvor mange gange jeg har fået en besked fra mine veninder hvor der står: “Hvor er du?” eller “Er du nu taget hjem igen?”

“JEG SKAL BARE LIIIGE.” Nej du skal ikke bare lige på toilettet, for vi alle ved udemærket godt at det tager mindst 30 minutter om at gå ud at døren. Så sidder håret ikke godt, så er øjene ikke mørke nok og nårh ja – du skal tisse for 4. gang på under 1 time. Come on.

JEG SYNES DET MESTE ER EN GOD IDE. “Den der bundslat der er tilbage i den shot-flaske kan jeg da godt lige drikke. Det er ikke så meget.” Skide god idé. Nej – for det viser sig at du allerede er mega fuld, og dem som mener det er en god idé er mindst lige så fuld som dig.

JEG TROR ALDRIG AT JEG ER FULD NOK. “Jeg skal bare lige have et mere cola-shot eller en mere drink før vi går. Jeg er slet ikke fuld endnu”, og når jeg går udenfor fordi mine veninder siger at nu er klokken altså ved at være nok (kl. 2.30), så rammer muren mig. Har jeg virkelig drukket så meget? Jeg kan allerede mærke hovedpinen komme snigende.

JEG SNAKKER MED RANDOM PERSONER, ISÆR FOLK PÅ TOILETET. Vi har ligesom noget tilfælles. Det kan alle da regne ud. Vi er veninder nu. For evigt. Jeg kan bare ikke huske hvad du hedder imorgen. Det må andre end jeg have prøvet!


Altså det lyder ret skidt det der står ovenfor – det danner hvertfald et pisse godt billede af mig. not. Men sådan er det bare, og jeg tror der hvertfald er nogle stykker af jer som kan nikke genkendende til ovenstående. Sidst men ikke mindst – SKÅL.

facebookinstagramsnap følg chat

   

2 kommentarer

  • Mona P

    haha! Jeg er helt vild med det!
    Jeg kan virkelig se mig selv i hele det indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Det er jeg glad for at høre – godt jeg ikke er den eneste 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ET FORSINKET POSTKORT