INSTAGRAM VOL. 30

NÅR INGENTING OG ALTING ER GALT

For et par uger siden var jeg hjemme ved mine forældre i Kolding fra lørdag til søndag, da jeg skulle med op nord på for at besøge min farmor om søndagen. Vi havde længe haft en aftale om at vi skulle i biffen lørdag aften for at se Bridget Jones’ Baby (btw, pisse sjov film), og det var faktisk noget jeg virkelig havde glædet mig til. Vi ville starte med at spise sammen, og derefter tage i biffen – for rigtig at hygge os.

Anyway – jeg havde haft en skide hård uge i skolen, og jeg havde til og med heller ikke sovet ret meget. Jeg drog hjem til Kolding efter arbejde om lørdagen, og jeg havde faktisk glædet mig sindsygt meget til bare lige at slappe af og nyde at jeg skulle være sammen med min familie efter en del tid fra dem. Jeg nåede kun lige at lande i Kolding før vi skulle ud at spise, og det var simpelthen så sjovt og virkelig hyggeligt – vi tog videre i biffen og igen – skide hyggeligt. Tidligere på dagen var det meningen at jeg ville have sendt mit PBL(en case man arbejde med og laver en opgave dertil) til min gruppe, da en fra mit hold skulle sætte det sammen. Om morgenen kunne jeg ikke få mit net til at virke, så jeg pænt stresset over at jeg ikke kunne vedholde den deadline som vi havde. Men jeg blev nødt til tage på arbejde og klare det senere – det var heldigvis ikke et problem fra mine medstudenrede. Heldigvis. Da vi kom hjem fra en hyggelig tur i biffen lørdag aften, skulle jeg selvfølgelig lige have sendt min opgave selvom jeg var fuldstændig smadret. Jeg kunne næsten ikke holde mig vågen, og kunne godt fornemme det på mit humør. Jeg besluttede mig for at sætte mig op på mit gamle værelse for at gøre det færdigt, da jeg lige manglede lidt. Jeg blev ved med at blive forstyrret af min mor, søster og far – og kunne mærke at jeg blev ret irriteret selvom de kun mente det i en god mening. Jeg flejnede – og tror alle fik sig lidt at af chok da jeg også begyndte at græde. Min mor forsøgte at snakke med mig, men det eneste jeg kunne tænkte på var min seng. Så jeg gik i seng sur og ked af det – og jeg var blevet vred på dem selvom de intet havde gjort.

Søndag vågnede jeg op i langt bedre humør, og det virkede som om at alt var som det plejede at være. Jeg gik ned til mine forældre og søster for at spise morgenmad. Mit i maden spørger jeg min søster om noget, og jeg føler at jeg bliver fuldstændig misforstået og igen flipper jeg. Jeg begynder at græde og lukker mig faktisk inde på mit værelse. Da jeg sad der kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvad fanden der var sket. Intet var galt, men alligevel følte jeg mig så pisse ulykkelig.

Jeg er inde i en virkelig god periode, og de 2 dage som jeg skriver om ovenfor havde jeg et par timer hvor alt og intet var galt. Jeg havde en lang snak med min mor efterfølgende, og hun var selvfølgelig ret bekymret fordi jeg havde reageret som jeg gjorde. Hun spurgte flere gange om der var noget galt, eller om der var skat noget – men sandheden var jo at jeg ikke engang vidste det selv. Jeg har nogle ufattelig gode veninder og familie, min træning viser fremgang, jeg elsker mit job og skolen er jeg også SÅ glad for. Jeg har ærligt ikke noget at klage over, men måske var det det som var skyld i mit flip? Alting er næsten for godt til at være sandt, så sandheden er nok at alt næsten er for godt, og det havde jeg nok lige brug for at ændre lidt på – hvertfald så det hele ikke er så perfekt. Nogengange så opfører jeg mig mere som en sur teenager end en voksen kvinde. haha. Men livet behandler mig virkelig godt for tiden, og jeg tror nogengange godt, at det kan lege lidt med ens tanker. Det hele kører på skinner, og det kan godt virke skræmmende fordi livet er fyldt med udfordringer. Er jeg den eneste som går rundt med de tanker? Burde jeg ikke bare nyde det? Hvertfald så er jeg heller langt fra perfekt, og når alting flasker sig så kan jeg let gå i panik.

facebookinstagramsnap følg chat

4 kommentarer

  • Helle

    Jeg kan sagtens følge dig, men nyd det! Du fortjener det helt sikkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Hvor er du sød Helle! Tak!
      Tror bare man skal være bedre til at tænke sådan 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej
    det lyder ikke rart
    Tror du ikke bare der var for mange ting du skulle forholde dig til og et lidt for stort pres? Når man heller ikke sover nok kan det også være med til at gøre en mere sårbar

    Håber det bedste for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Hej Kirsten,
      Nej det var det sådan set heller ikke, og jeg tror du har helt ret i at man kan have gang i får mange ting og man derfor bukker under. For mit vedkommende tror jeg dog, at det er fordi at alt det jeg foretager mig flasker sig som jeg vil have det, og det er jeg ikke vant til. Tror presset var lidt noget andet i denne sammenhæng. Jeg har det rigtigt godt, og det var heldigvis kun et par timer for 2 uger siden at jeg var så mærket af det.
      Men tusinde tak for din kommentar <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

INSTAGRAM VOL. 30