MY STYLE NO. 289

EN OPSAMLING: UGE 4

Min uge startede ud med, at jeg dagen efter skulle til eksamen. Eksamen i modul 7 – den som de fleste af os frygtede. Mig inklusiv. Men jeg var alligevel pænt overskuds-agtig fordi kl. 16 tog jeg i fitness, og stoppede nærmest derfor for den dag.

Tirsdag skulle jeg til eksamen 8.30 – så jeg var den første. Jeg kom i meget god tid, og det resulterede i, at jeg var hammerede nervøs, da jeg skulle ind. Men det gik simpelthen så godt, og jeg fik 12. woop woop!

Nu når den ged var baberet, så kunne jeg endelig tænke på andet end eksamen, og jeg tog derfor med min kæreste til Randers for at se ham dømme en basketballkamp. Jeg har aldrig set sådan én, så det var pænt cool og mega spændende. Jeg mødte også hans far den aften, så der var ekstra nerver på. Men han var skide sød, så ingen problemer der.

Onsdagen startede ud med rengøring. Det er min første feriedag, og så gør jeg rent. amen. Jeg kunne ikke se hvornår jeg ellers skulle gøre det.

I kan måske regne ud hvor tidligt jeg var igang med rengøring, for kl. 11.30 stod den på frokost med nogen af mine piger fra studiet. Vi skulle lige fejre vores eksamen.

Torsdag morgen lavede jeg brunch til min kæreste og jeg. Han havde også ferie fra onsdag, så det skulle lige udnyttes. Vi sov længe, og spiste alt for meget mad.

K arbejder ved forsvaret, og han skulle lige derud en tur, så jeg tog med. Vi kørte rundt på hele kasernen, og han fortalte lystligt om den ene tank, bil og hus efter det andet. Det var mega spændende at se, selvom min reservefar også arbejder for forsvaret.

Vi spiste på Flammen torsdag aften, og jeg spiste alt for meget. Jeg havde også spist alt for meget hvidt brød den dag, så jeg var simpelthen så oppustet (jeg spiser ikke så meget hvidt brød ;-)). Jeg lignede en som var gravid i uge 20. haha.

Fredag tog jeg til Kolding, da jeg igår tog til Norge derfra. Jeg skal på skiferie i en hel uge, og det bliver mega fedt! Har ikke været afsted i en hel uge de sidste par år, fordi det har passet dårligt.

Når I læser dette indlæg så er jeg nok på vej ned af en løjpe. Jeg vil forsøge at sende tanker hjem til jer, men hvis I hellere vil se det visuelt, så kan I følge mig på min Snapchat. Og indlæg skal der nok komme, bare ikke så mange som I er vant til. desktop19

facebookinstagramsnap følg chat

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MY STYLE NO. 289