EN DAG I MIT LIV GENNEM SNAPCHAT #16

JEG HAR FUNDET MIN KÆRESTE PÅ TINDER

skaermbillede-2018-01-02-kl-13-40-47Dette indlæg har jeg ventet længe på at kunne skrive og udgive, ikke fordi det er gået lang tid imellem mig og min tinder-fyr (nu: kæreste), men fordi jeg i 3 ½ år har været single, og jeg har til tider været godt og grundig træt af det.

Jeg har fået en kæreste – en lækker oversergent på 28 år, og jeg fandt ham på Tinder. Som om jeg nogensinde troede at det ville ske – altså den del med at finde en på Tinder. Jeg har nu aldrig troet at det med at finde en kæreste skulle være helt håbløst.

Tilbage i september fik jeg et match med den flotte fyr, og som alle de andre som man også får et match med, glemmer man dem lidt i mængden. Mest fordi jeg virkelig ikke ser det mest seriøse i Tinder, og var nok blevet den type som bare swippede igennem den ene fyr efter den anden når man virkelig bare kedet sig. Men han skrev til mig kort tid efter vi fik et match, og det viste sig, at vi havde en masse tilfælles. Som jeg selv, så bruger han en del timer i fitness, han går op i mode, han snakker ligeså meget som jeg (næsten mere) og så har vi præcis samme humor. Der gik faktisk ikke mange dage før han spurgte om vi skulle ses første gang, og der var jeg nok lidt tilbageholdene, fordi jeg nok ikke helt var klar over hvad jeg rodet mig ud i. Men jeg tog mig sammen, og en tirsdag mødes vi op i det fitnesscenter hvor vi begge træner, og det var så starten på vores første date. Lidt atypisk og pænt skræmmende, men på en måde ret afslappende, da vi begge kunne se hinanden an og småsnakke inden vi skulle beslutte os for at tage næste skridt – en middag. Faktisk havde jeg ikke noget valg på det punkt, for vi havde allerede besluttet os for at spise sammen efterfølgende, og vi havde det heldigvis skide sjovt og godt sammen, så vi valgte at gøre det.

Og manden kan lave mad, og elsker at gøre det. Kort og godt har jeg haft det som blommen i et æg lige fra start, og der er stadig mange tidspunkter hvor jeg gang på gang tænker – hvor heldig har man lov til at være?

Så fra september af har jeg brugt en del timer på at lære denne mand at kende, og jeg har også haft dage hvor min usikkerhed virkelig har været en prøvelse (for os begge). Jeg har været bange for at lukke ham ind, og på mange punkter været i total dilemma om jeg overhovedet ”gad”/ ”havde tid til” at have en kæreste. Men vi har holdt fast i hinanden, og han har heldigvis kunne håndtere mine flips. Så den 1 januar 2017 fik jeg en kæreste – og ikke bare en kæreste, men den bedste af sin slags. Jeg har aldrig haft en mand i mit liv (det skulle lige være min far, selvfølgelig) som vil mig så godt på én gang, og hans kærlighed til mig vender fuldstændig op og ned på det hele. Jeg bliver næsten blæst bagover, og har til tider svært ved at holde fast.

Men jeg må tilstå, at jeg stadig synes det er mærkeligt (på en god måde), at fortælle højt at man ikke længere er single. Men det er jo også dejligt.

Indlægget her er ikke så uddybende som det kunne være, men forholdet er stadig nyt og der er også en grænse for hvor privat jeg kan tillade mig at være. Jeg ved ikke om han kommer til at være en større del af bloggen, men ligesom mine forældre, søster og veninder, så får I små dele af dem og deres liv nogle gange. Det skal være hans valg, og ikke mit – derfor får I lige en lille smagsprøve på hvem han er, og hvad nyt der er sket i mit liv. Jeg skal også lige selv vænne mig til det, og når jeg har gjort det, så bliver I nok også lukket mere ind på den front.

Lige et sidste ting – jeg trækker det tilbage med at Tinder kun overfladisk. Jeg har jo formået at finde en kæreste derinde. Hvem havde lige troet det? (ikke mig)

facebookinstagramsnap følg chat

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN DAG I MIT LIV GENNEM SNAPCHAT #16