10 OM MIG

EN OPSAMLING: UGE 8

Jeg er tilbage i praktik igen efter en uge i skole. Jeg må sige, at jeg synes det er dejligt at være tilbage, da jeg er blevet så glad for stedet og fordi den uge i skolen var spild af tid. Jeg har fået en del selvstændige opgaver (selvfølgelig med en sygeplejerske bag mig), men det er nu rart at det er mig som skal henvende sig til borgerne, og det omvendt også er mig de kan stole på. Det betyder så meget!

I mandags var jeg på arbejde nede i butikken efter jeg havde været i praktik fra 8.30. Det betød job fra nærmest 7.30 til 18, for så bagefter at tage en tur op i fitness. Energien var ikke det jeg havde mest af, men efter en bytur i weekenden, så skule jeg bare afsted.

I denne uge har jeg også været til en del undervisning i forbindelse med min praktik, og det har været rigtig godt. I mandags havde jeg fx undervisning i anafylaktisk shock, som selvfølgelig er meget vigtigt, at man ved noget om.

Efter næsten alle dage i denne uge har jeg siddet med min studieplan, for at lave så meget som muligt inden den skulle afleveres i fredags. Jeg er og bliver bare aldrig vild med det. Basta.

I onsdags kom min mor til Esbjerg til en rigtig tøseaften. Vi startede med at spise på Jensens, hvilket vi har gjort nogle gange. Vi er begge ret vilde med deres kylling og salatbaren. Derefter skulle vi i biografen for at se Fifty Shades of Grey. Vi har en aftale om, at vi skal se dem alle sammen sammen. Vi havde en super god aften, og synes klart at 2’eren er bedre end den første. Men det havde jeg også hørt mig frem til.

Min torsdag var ret almindelig, da jeg faktisk kun havde min praktik på programmet, men jeg vidste godt, hvad jeg skulle bruge min aften på. Nemlig min elskede studieplan (ironi kan forekomme).

Fredag havde jeg studiefri, og den dag havde jeg glædet mig til af flere grunde.

  1. Jeg kunne sove lidt længere.
  2. Jeg skulle have opfyldt mine vipper af søde og dygtige Amalie igen.
  3. Jeg skulle endelig aflevere den studieplan. Jeg kunne godt have afleveret den før, men da kl. blev 16, så var der ikke mere jeg kunne gøre. Jeg synes dog, at den er blevet ret god.
  4. WEEKEND

Da kl. blev 14 kom K, og vi tog til Hostebro, hvor jeg indtil for 1 1/2 time siden har tilbragt hele min weekend.

Vi har bla. spist god mad, fået trænet, været i spa i Struer (så lækkert et sted) og vi har også været ude at spise. Især i går var en ”rigtig” kærestedag, da vi hyggede med både spa og god mad. I har set det hele, hvis I følger mig på Snapchat (Camillaov).

I dag startede jeg min morgen ud som enhver søndag næsten burde begynde – nemlig hygge på sofaen til en god serie. Det er lidt skørt, og til tider lidt pinligt, men jeg ELSKER ”family guy” og det gør K heldigvis også. Gad vide om jeg også skulle have nævnt det i dette indlæg?

Til middag tog vi hjem til hans forældre for at spise frokost, men det var kun et kort visit, da han skulle ud og dømme basket og jeg skulle sendes med et tog. Jeg ville gerne have været med, men han ville være sent færdig, og jeg skal igen i praktik i morgen. Men jeg skal nok få muligheden igen en anden gang.desktop23

facebookinstagramsnap følg chat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 OM MIG