UGE 27: SOMMERFERIE, BLÅVAND & KOLLYWOOD

REPOST: MINE TANKER 3 UGER EFTER MIN BFO

3 uger efter BFO - før: efter– Før og efter min brystforstørrende operation –

Indlægget har jeg udgivet før – faktisk for at være helt præcis, så var det den 25 august 2015, at I kunne læse indlægget. Dengang havde jeg haft mine bryster i 3 uger, og jeg var ellevild. På det sidste har jeg fået en del spørsmål omkring det med at få lavet bryster, og jeg har brugt en del tid på at svare hver af jer. Der sidder måske stadig flere derude, og I skal være velkommen til at bruge alle mine erfarringer – hvis I vil. Mange af de spørgsmål jeg har fået er meget om den første tid, og derudover er spørgsmålene godt beskrevet i de tidligere indlæg. Men hvis I synes der mangler noget, så sig endelig til. Laver gerne et indlæg om mine tanker her 2 år efter eller et indlæg hvor jeg kan besvare nogle andre spørgsmål. Fyr bare løs. Men idag får I lige mine


Jeg har jo lovet jer en update, og igår var det 3 uger siden jeg fik foretaget min BFO. Så idag må være meget passende, at give jer en update på hvordan jeg har haft det, og om hvordan mit syn på min krop har ændret sig.
Til at starte med vil jeg lige hurtigt understrenge, at det her er de bedste penge jeg nogensinde har givet ud, og det sagde jeg allerede dagen efter med en krop der stadig var fyldt med smerter. Det siger vel lidt om, hvordan jeg har det med mig selv, men jeg vil selvfølgelig uddybe det længere nede.

Jeg har både fortalt jer om mine tanker før operation her, og efter her – dog handler det sidste indlæg kun om de første 4 dage og om de personer som hjælp mig på selve dagen – der er sket rigtig meget siden.

Den første uge var fyldt med smerter dag og nat – faktisk havde jeg fx rigtig svært ved at komme op af min seng om morgen, og fik derfor hjælp hver morgen og hver aften til at komme op og ned i sengen fordi det gjorde så ondt. Men ved 5. dagen begyndte jeg at finde ud af hvad der var nemmest for mig selv, og jeg blev derved også mere og mere mobil. Det var en fantastisk følelse, også selvom jeg storset brugte hele første uge på, at ligge på sofaen og gå små ture. Jeg konkluderede allerede dagen efter operation, at de var helt perfekte, men i den første uge begyndte jeg, at vænne mig til hvordan mine bryster så ud i hævet tilstand, og var derfor også i tvivl om, om størrelsen jeg havde valgt var rigtig. Dog har dette været det eneste tidspunkt, hvor jeg har været i tvivl om eller nervøs for om 425 ml var nok. Smerterne har været ret slemme, men jeg ville ikke bytte disse bryster for noget som helst.

Den anden uge var helt fantastisk – mest fordi smerter var væk, og jeg havde fået taget mine sting ud. Jeg var og er stadig rimelig overrasket over, at jeg allerede kunne være smertefri om dagen allerede en uge efter operationen, dog tog jeg stadig et par piller inden jeg skulle sove, et par dage ekstra. Du får taget dine sting ud ca. en uge efter din operation, og det er helt ufatteligt hvordan de sting kan begrænse din gøren. Jeg kunne lige pludselig en masse, dog var min brystmuskel stadig meget spændt – så det gav selvfølgelig lige nogle sæt engang imellem. Min hævelse forsvandt også i slutningen af anden uge, og jeg må indrømme, at jeg i et par dage var rigtig ked af den størrelse jeg havde valgt. Mest fordi jeg havde vænnet mig til, at de var ca en skål større – det gør altså meget sådan en skål. Men det tog kun et par dage, også havde mine øjne vænnet sig til den størrelse jeg har nu, og ved du hvad – de er fantastiske! Ligesom de skal være, så nu var jeg nået dertil hvor de igen var perfekte.

Den tredje uge har været skøn på mange områder. For det første har jeg kunne meget mere dag for dag, begyndt at få følelse i min bryster igen, og min brystmuskel er ved at give lidt slip, så de er faktisk ved at blive en smule bløde. Jeg har kunne køre bil, sove på siden og min krop har vænnet sig til de ekstra gram (de følelses ikke så tunge mere). Men jeg har også fået en smerte igen, og det er grundet en forstrukket brystmuskel. Jeg har nok været lidt for ivrig, selvom jeg synes, at jeg har været rimelig påpasselig med ikke at løfte mere end 4 kg. Jeg passer rigtig meget på hvad jeg laver og løfter lige pt, da selv at trække en skuffe ud gør ondt. Jeg ringede til Nygart igår, da disse smerter var temmelig slemme, men det er helt normalt, da man åbenbart har en tendens med at blive lidt for modig når man bliver frisk igen. Det kender jeg ikke noget til. 😉 Jeg havde nu glædet mig til denne uge, da jeg måtte påbegynde min træning igen, men jeg må vente lidt endnu. Dog er disse bryster hele ventetiden værd!

Om mit syn på min krop har ændret sig? Ja, i dén grad! Det er utroligt hvad bryster kan gøre, eller generelt hvis man får fixet noget som man er ked af. Jeg fortalte jo i indlægget her, at jeg generelt er rigtig glad for min krop, dog har denne glæde aldrig kunne overskygge det faktum, at mine bryster ikke har været flotte eller har passet til min krop.  Men i mit sabbatår, har jeg arbejdet min røv ud af bukserne, så jeg kunne få råd til min BFO og til mit studie senere hen. Der er rigtig mange som ikke forstår mit valg, og det har jeg det helt fint med. Jeg har det sådan lidt; livet er for kort til at være ked af noget som kan fixes, og derfor har jeg prioriteret, at arbejde et helt år for at få råd til uddannelse og bryster i stedet for at tage ud at rejse. Og jeg ville ikke bytte det for noget. Overhovedet. Jeg har fået et helt andet forhold til min krop, og selv mine veninder har fortalt mig, at min glæde kan ses. De er enige med mig – det er de bedste penge jeg nogensinde har givet ud.

Jeg håber, dette lille indlæg gav jeg en idé om hvordan jeg har haft det de sidste 3 uger, og om hvordan jeg har det nu. Kommentere gerne hvis I mangeler svar på noget. 🙂

facebookinstagramsnap følg chat

   

6 kommentarer

  • Lise Mikkelsen

    Vil så gerne høre dine tanker her 2 år efter!
    Elsker sin blog, og tak fordi du er så ærlig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Der kommer et indlæg inden længe. Tusinde tak ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har også fået lavet mine bryster. Det var i slutningen af sidste år, og det er helt sikkert den bedste beslutning jeg har taget længe 🙂 Jeg havde dog ikke særlig mange smerter efter operationen, så jeg må have været heldig på det punkt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er friskt gjort. Må jo indrømme, at efter man har fået to børn har tanken da strejfet :-)Men synes det er godt der bliver talt åbent om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Ja det nytter hvertfald ikke noget at skjule det. Synes hvertfald godt det er noget man kan tale om ☺️
      Tusinde tak 👍🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UGE 27: SOMMERFERIE, BLÅVAND & KOLLYWOOD