ADAX PENELOPE BAG

FOR HVEM ER DIT UDSEENDE VIGTIGT FOR?

I går var jeg og 5 af mine rigtig gode veninder samlet til brunch på en af de bedste caféer i Esbjerg. Vi sad og snakkede om alting og ingenting – nok mest fordi vi ikke har set hinanden i en del uger pga ferie. Der var meget at indhente, så tiden fløj bare afsted. Min veninde Nadine har jo for ikke så længe siden født sin lille pige, og som altid kommer samtalen også ind på hende. Derved drejede samtalen sig, og vi startede snakken om at hendes krop selvfølgelig har ændret sig, og hvor vigtigt Nadine synes det er, at hun skal ned på normalvægt igen. Vi andre ligger ikke så meget mærke til det, men jeg ville nok have det på samme måde. Det er jeg ikke i tvivl om. Samtalen gik let, og som alle andre fik vi den stille og roligt kørt over på noget andet.
Vi er nogle stykker som har fået lavet noget ved vores kroppe/ eller gør noget for at blive mere tilfredse – 3 af os har silikone, 2 af os får vipper påsat, 5 af os har tatoveringer og en anden får tatoveret sine øjenbryn. Jeg ville jo lyve hvis ikke alle kvinder havde gået med tanken om at lave noget om. Vi kom til at snakke om at mange ikke altid forstod hvorfor man gør som man gør. Det er nu lidt over 2 år siden jeg fik min BFO, og jeg indrømmer gerne, at det er de bedste penge jeg nogensinde har brugt. Det er rigtig mange penge, men når jeg opvejer hvad jeg får ud af det, så betaler jeg gerne pengene igen.

Da jeg gik hjem sad jeg og tænkte på hvor meget ens udseende egentlig kan betyde for en. Personligt betyder mit udseende nok mere end jeg giver udtryk for, og derfor har min BFO da også givet mig meget mere selvtillid, og jeg føler mig tilpas i min krop. Der er mange måder at gøre det på, og at lave noget om på sin krop, er ikke nødvendigvis den rigtig måde for dig. Det skal lige siges, at jeg var ret glad for min krop inden, men jeg var meget utilfreds med mine bryster. Det var en lille ting som jeg ikke kunne træne mig til, jeg kunne ikke tabe mig til det og jeg gad ikke leve med det.

For nogle dage siden snakkede jeg med Laura, hvor vi kom til at snakke om det med at gøre noget for en selv, og gøre noget for at tilfredsstille andre/ se godt ud for andre. Det var faktisk mht til træning, men det kan sagtens sammenlignes til dette. Jeg træner personligt fordi jeg elsker det. Jeg får masser energi, jeg elsker følelsen og jeg elsker den fremgang jeg kan se. Men sandheden er, at jeg selvfølgelig også træner for at se godt ud – for at andre synes jeg ser godt ud. På samme måde gælder det vel ting man gør eller laver om ved sin krop. Jeg har udentvivl fået min BFO pga mine egne behov, men ser det kun som en medfølgende gode at andre synes jeg ser godt ud. Det er et kompliment, og sandheden er at vi mennesker elsker det. Jeg kunne aldrig finde på at gøre noget for at gøre andre tilfredse, så de ville synes jeg ser bedre ud. Jeg skal gøre det fordi det er noget jeg har lyst til, fordi jeg ikke kan undvære det og fordi jeg tror det vil glæde mig. At andre vil synes du ser godt ud er kun et plus, men sandheden er jo, at det er pga den selvtillid du udståeler. Hvis du er glad for hvordan du ser ud, så vil dette også smitte af på andre. Jeg er sikker på at min BFO har givet mig bedre selvværd, og det kan andre mærke og se. De kan se jeg er tilpas i min krop, og derfor passer det til mig.

For hvem er det vigtig at du træner, ændre noget ved din krop eller noget helt tredje? Jeg håber det er for dig selv. Og kun dig. Det andet er bare en kompliment og ros som følger med. Vær stolt af det, og lad det blive dine egne beslutninger, fordi det er vigtigt for DIG.

facebookinstagramsnap følg chat

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ADAX PENELOPE BAG