OUTFIT NO. 304: DET PERFEKTE LOOK TIL REJSEN

MIN VENINDEBOG – KATRINE

“Min venindebog” er et tiltag på bloggen hvor ikke jeg, men mine veninder vil lave et indlæg for jer. Kan I huske de venindebøger man havde, da man var små? Sådan én vil jeg også forsøge at få fyldt op af mine veninder, dog er de bare nogle år ældre. Jeg håber, I synes det er sjov læsning, og hvis I synes jeg mangler nogle spørgsmål, så sig endelig til.

Tak til mine dejlige veninder <3 I dag skal I møde min lillesøster, Katrine.linje-prikker-lyseroeddsc_1014

Alder: 21 år
Jeg bor i Kolding

Hvad laver du til hverdag? Lige nu har jeg bare sommerferie. Jeg har haft sabbatår det sidste år, så lige nu arbejder jeg bare. Den 1. september begynder jeg på Amerikanske Studier på Syddansk Universitet i Odense.

Camilla og jeg kender hinanden fra… Camilla og jeg er søskende, så vi har haft fornøjelsen af hinanden de sidste 21 år.

Hvordan vil du beskrive din stil? Meget sort og nok også lidt piget. Man vil jo helst tænke om sig selv, at man har en god stil, men jeg går faktisk bare i det der passer mig, og jeg tænker ikke rigtig så meget på hvad der er in, og hvad der ikke er. Men jeg er meget glad for simpelt tøj med små fine detaljer, og så har jeg en ret stor kollektion af peplum toppe, kjoler og lidt finere bluser, som jeg oftest griber ud efter først.

Jeg bruger meget af min fritid på… Lige nu ikke det helt store, primært arbejde, afslapning, min kæreste og så er jeg i gang med at rydde ud i nogle forskellige ting på mit værelse, så det bliver nemmere, når jeg (forhåbentlig) snart flytter. Derudover genfandt jeg min kærlighed til at være kreativ, da jeg var på højskole, så det bruger jeg også en del tid på. Oooog så har jeg en kæmpe forkærlighed for katte, så Mille og Ronja får også en del opmærksomhed.

Hvis jeg skal være god ved mig selv, så forkæler jeg mig selv med noget jeg virkelig ønsker mig, og har kigget på i lang tid.

Den bedste serie jeg har set er Gossip Girl, fordi det er en serie, jeg kan se igen og igen og igen uden at blive træt af den. Jeg synes det er sjovt at følge med i hovedpersonernes meget sofistikeret men kaotiske liv, for det er jo meget anderledes end hvordan man selv lever – heldigvis.

Når jeg er sammen med Camilla bruger vi meget tid på at… Nu har Camilla og jeg ikke set hinanden så meget i løbet af det sidste halve år, da jeg har været på højskole. Så når vi ser hinanden bruger vi meget tid på at hygge og snakke – og så er der vel altid et blog billede eller to, der skal tages.

Når jeg er alene, kan jeg godt lide at høre høj musik og have danceparty på mit værelse eller bare slappe af med en god serie.

Mit særlige talent er… Jeg kan virkelig ikke synge – som i virkelig. Men når jeg kører i bil med min kæreste kan jeg rigtig godt lide at synge meget højt med på samtlige sange, selvom jeg ikke kan ramme tonerne. Jeg har flere gange fået af vide af ham, at når jeg kommer rigtig højt op, så lyder det som om, at jeg synger i falset. Det er jo lidt af et talent jeg har mig, hvis man tænker på at det kun er mænd, der kan det.

Mit næste køb skal være… Jeg ville ønske, at jeg kunne sige en Pochette Métis, men når jeg (forhåbentlig) snart skal flytte, er det nok ikke en god idé. Så jeg tror, at det bliver en t-shirt med enten en lille flamingo, eller en croissant på brystet, som alle bloggerne på min instagram ejer, og som jeg også gerne vil have i mit tøjskab nu.

Jeg er gladest når jeg er sammen af de mennesker jeg elsker, og jeg ikke har noget jeg skal tænke på eller stresse over.

En oplevelse vi har sammen? Vi har oplevet mange ting sammen gennem de sidste 21 år, så det er svært lige at vælge en god ud. Men den første oplevelse der lige dukkede op, er dengang vi var på Nibe festival sammen, og hørte en heeeel masse kunstnere.

Folk ville undre sig over at vide, at jeg både har gået til håndbold, ridning og springgymnastik, men at jeg er vanvittigt bange for bolde, heste og at vende med hovedet ned af på nogen måde.

Den perfekte fredag aften er for mig… Nu har jeg lige gået på højskole (og været på Roskilde), som tit bestod af fest og farver. Så derfor nyder jeg helst min fredag aften derhjemme på sofaen med film, slik og hygge.

Jeg føler mig tryg, når jeg er der hjemme omgivet familie og venner.

Mit højeste ønske er lige nu, at jeg bliver glad for mit studie og at jeg meget snart får en lejlighed (og at jeg får råd til en Pochette Métis).

Det gør mig stresset når jeg har for mange ting mellem ørene, og hvis tingene ikke lige vil, som jeg vil.

Det bedste der er sket i mit liv er, at jeg valgte, at tage på højskole i foråret. Det er helt klart noget af de bedste jeg har gjort for mig selv, og uden tvivl de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud. Jeg tror også, at det halve år har været den periode, i mit liv, hvor jeg har lært mest om mig selv, mødt de bedste mennesker og udviklet mig mest, hvilket har været meget gavnende for mig.

Hvor ser du dig selv om 20 år? Forhåbentlig glad og afbalanceret med et godt job jeg er glad for, og forhåbentlig har jeg mig også en familie og en lille kat eller 2.

Læs flere venindebøger: Mia (her), Laura (her), Emma (her), May (her), Amalie (her) Lærke (her), Maria (her) og Caroline (her). 

Følg min blog på Instagram HER & Facebook HER

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

OUTFIT NO. 304: DET PERFEKTE LOOK TIL REJSEN