OUTFIT NO. 313: CAMOUFLAGE JAKKE

BAMSEHOSPITALET

10835094_833448260054654_6750419742128833876_o17158874_1388081927930538_7826034892583623724_oJeg har efterhånden fået nævnt til jer, at jeg er blevet frivillig for noget som hedder Bamsehospitalet igennem IMCC. Det er noget som til tider vil fylde lidt, og derfor vil jeg også gerne fortælle lidt om det her projekt. Jeg er stadig meget ny i det, men det skaber måske forvirring for jer, når jeg nævner det så tit, og I måske ikke aner hvad det er. Derfor har jeg fundet lidt billeder på vores Facebooksider og jeg vil fortælle lidt om det.

Hvad er bamsehospitalet?
Bamsehospitalet er en aktivitet under studenterorganisationen IMCC. IMCC er en frivilligt drevet paraplyorganisation, der danner rammen for op til 30 aktiviteter, der alle er involverede i sundhedsfremmende frivilligt arbejde. Bamsehospitalet arbejder forebyggende med at forbedre børns forhold til sundhedsvæsenet, samt give børnene en viden om både den syge og den raske krop.

Vi er frivillige sundhedsstuderende for gennem leg og læring at give børn et mere positivt syn på sundhedsvæsenet, samt lære dem om kroppen når den er hhv. syg og rask. De vil møde “fagfolk” som sygeplejersker, læger og så skal de forbi røntgen med deres bamse. Alt sammen noget som vil lære dem om sundhedsvæsnet på en sjov og anderledes måde.

Hvorfor jeg er med i Bamsehospitalet.
I mange år har jeg vidst, at jeg gerne ville arbejde med børn når jeg engang er uddannet, og jeg har siden mit sabbat år haft med børn at gøre. Jeg har arbejdet i en almindelig børnehave, en special børnehave og nu arbejder jeg på et specialcenter for børn og unge. Jeg er slet ikke i tvivl om hvor min interesse ligger, og indtil jeg er færdig på mit studie, så handler det også meget om, at få samlet sammen på noget erfarring som gør mig godt udrustet.
Siden starten af mit studie, har jeg gerne ville arbejde frivilligt. Jeg har undersøgt hvilke muligheder der er, men fandt bare ikke noget som virkelig fangede min interesse. Da jeg hørte om bamsehospitalet var jeg total hoop, og jeg blev med det samme enig med mig selv om, at det skulle jeg høre mere om. Jeg var til informationsmøde for ca 1 1/2 månedsiden, og blev samme aften frivillig. Noget som jeg helt sikkert ikke kommer til at fortryde.

_dsc1297_c-customJeg er også en del af styregruppen, men hvad indebærer det?
Selvom jeg er frivillig for denne organisation, så følte jeg, at der var mere jeg kunne gøre. Jeg synes det er et super fedt projekt, og jeg ville derfor gerne bakke dette projekt op mere end jeg i forvejen gør. Jeg valgte derfor at blive en del af styregruppen, hvor jeg er blevet ansvarlig for LØA og jeg står for det sociale sammen med May.

LØA:
LØA betyder lokal økonomi ansvarlig – dvs. at jeg skal holde styr på regnskaberne. Her i starten har det taget lidt af min tid, da jeg har skulle finde “hoved og hale” i det hele. Jeg skal sende refusioner, indsamle penge og holde styr på hvor meget vi har til rådighed. Ikke noget der tager al min tid, men noget som er vigtig at have styr på.

Det sociale:
Jeg er også blevet ansvarlig for det sociale i styregruppen, og den post har jeg sammen med May. Vi skal stå for de sociale arrangementer som skal foregå mellem os, som er frivillige for bamsehospitalet. Vi skal bla have en sommerfest som vi skal holde med Sex og Samfund – som også er en frivillig organisation under IMCC. Det sociale er mere for vores skyld, så vi sammen kan have en stærkt forhold til hinanden. Noget som vi tror på kun kan gøre dette “job” bedre.

Hvor kan man finde os?
Hvis I gerne vil høre mere om Bamsehospitalet, eller har I lyst til besøg – så kan I altid besøge os på Facebook eller på Instagram. Vi er stadig ret små i Esbjerg, da vi er nye – men vi håber på at kunne sprede ordet og vokse. Hjælp os gerne med det. 

10450338_833448050054675_775233983151014643_oBillederne er lånt af de forskellige Bamsehospitaler Facebooksider. 

facebookinstagramsnap følg chat

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT NO. 313: CAMOUFLAGE JAKKE