BAMSEHOSPITALET

STOPPET PÅ MINIPILLER OG MANGLENDE ENERGI

Jeg er stoppet på mine minipiller – ikke fordi der er planlagt en baby, men simpelthen fordi min krop trænger til en pause. Den sidste måned har jeg haft menstruation nærmest uafbrudt (jeg undskylder, hvis der er sarte sjæle derude), og jeg har simpelthen besluttet mig for at droppe de piller indtil jeg får menstruation igen, og derved håbe på en nogenlunde normal cyklus. Jeg er jo på minipiller, da jeg er bærer af et gen som hedder BRCA-1 som kort og godt indikere at min risiko for æggestok kræft og brystkræft er større end ved mange andre. Derudover er risikoen større hvis jeg får tilført for meget østrogen, som der netop er i p-piller. Derfor har jeg altid været på minipiller, men det har aldrig været et problem før nu. Men veninde Nadine har i kort tid været på dem, da hun jo lige har født, og da vi snakkede om pillerne jinxede jeg den fuldstændig. Jeg endte jo med at have menstruation hvertfald en gang hver uge. Det er seriøst ikke holdbart. Så nu venter jeg faktisk bare spændt på, at få min menstruation igen. Jeg har dog gået og leget med tanken om at starte på anden prævention, men ved ikke helt hvad det skal være. Jeg er bare meget glad for de minipiller – bare ikke når jeg konstant har menstruation.

Da min menstruation jo har kørt sit eget løb, har jeg jo “mistet” mere blod end gennemsnittet. Og derfor har jeg taget ekstra jern-tilskud. Noget som jeg har været nødt til, da min krop ikke kunne følge med – det resulterede ellers i konstant træthed. I tirsdags var jeg oppe og få tappet blod, da jeg er bloddoner. Om aftenen var jeg helt færdig. Kenneth og jeg sad og så “The Killing”, og jeg var ved at falde i søvn flere gange. Ikke fordi serien er kedelig, men simpelthen fordi jeg var så træt. Sådan har resten af min uge også set ud. Jeg er vildt træt, ingen overskud og jeg magter hverken at læse eller træne – selvom jeg “tvinger” mig selv til det. Helt ærligt, så glæder jeg mig til at min krop finder sig selv igen, og jeg ikke skal gå og føle mig så pisse vinterdiprimeret. For sandheden er, at det er jeg ikke. Jeg har bare alt for mange projekter, arbejde og aftaler jeg gerne vil holde – men når min krop har svært ved at finde balancen, så tager det fra overskuddet, som jo gør, at jeg er nødt til at aflyse. Jeg har lige været på ferie, men jeg er røget direkte tilbage i hverdagens stress. Jeg forventer nogle gange for meget af mig selv, at jeg til tider kan have hammerende svært ved at følge med. Jeg er helt vildt dårlig til at acceptere, at jeg ikke kan nå alt det jeg gerne vil, som fx at få læst de sidste 15 sider til anatomi til imorgen – dem fik jeg bare ikke læst. Og sådan er det. At jeg har været træt gør. at jeg bliver træt og ugidelig. Det har hvertfald ikke hjulpet på noget at trætheden har fyldt en del, men jeg er sikker på, at en god weekend gør underværker. Dog havde jeg brug for at “græde ud” i går. Det gjorde jeg med min mor i røret, og det gjorde mig helt lettet bagefter. Det kender de fleste nok. Nogle gange skal det bare ud, så man ikke går og gemmer på det. Tror det gjorde hele forskellen for mig.

Så derfor er uge 45 den uge hvor overskuddet igen er tilbage. Jeg kan mærke på mig selv i dag at trætheden slet ikke er det samme. Den tapning tog bare på noget af min energi, og det har så resulteret i en uge hvor det ikke er gået helt som det skulle. Det har gjort mig stresset, ked af det og ret ligeglad, fordi jeg bare ikke kunne se hvad meningen skulle være for fx at læse eller træne, for hverken lysten eller energien har været der. Dog er lysten til skolen her i dag, lysten til træning og lysten til at lave andet end at ligge på sofaen. Det gør mig lettet og virkelig glad.

Hvad ville jeg så med dette indlæg? tja. Egentlig bare fortælle jer, at hverdagen også nogengange kan overkomme mig, og jeg kan godt blive påvirket af store som små ting. Du er slet ikke alene. De forventninger man har til sig selv skal ikke fylde det hele. Du har også en dag i morgen, og der skal du nok nå det. Det er virkelig noget jeg i den grad skal øve mig på.

I den her uge har jeg bare været træt. Ikke været 100% tilstede. Men det er okay. 

facebookinstagramsnap følg chat

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BAMSEHOSPITALET