EKSTREMT PÆNE OG BILLIGE NEDERDELE

OM ET ÅR ER JEG SYGEPLEJERKE

img_1016_fotorI februar 2016 var jeg for første gang i et længere praktikforløb. Dengang var jeg i Grindsted på operationsgangen, og mine forventinger var ikke høje. Men jeg endte med at lære ubeskrivelig meget, og jeg er evig taknemlig for, at det faktisk var den praktikperiode som virkelig gjorde det for mig. Jeg skulle bare være sygeplejerske! Billedet som I ser ovenfor er fra den sidste uge inden jeg var færdig med min første praktik. Jeg havde dagen forinden været til eksamen, så jeg var glad af flere grunde.

I dag, 2 år efter – har jeg netop afleveret min 5. semester eksamen, hvilket vil sige, at jeg om 1 1/2 uge skal i min sidste praktik på FAM. med. i et halvt år. Det kan I læse mere om her. Derefter er jeg uddannet klinisk sygeplejerske, og så starter hele bachelor eventyret, som jeg ikke helt kan finde ud af om jeg skal glæde mig til eller frygte. Ej det er mest en joke, men tanken om at jeg er færdig om 1 år er en smule angstprovokerende. Det har jeg nævnt i så mange indlæg før, og det behøver ikke at være negativt ment. For mig er det fuldstændig uforståeligt at jeg allerede er kommet så langt, og på mange punkter jeg skide stolt af mig selv. Uanset hvor godt jeg klare mig, så vil jeg altid have følelsen af om man nu er god nok. Jeg skal altså være en autoritet om et år, jeg skal være den som du skal kunne stole på og min rolle er usandsynlig vigtig i dit eventuelle sygdomsforløb. Selvom jeg har disse følelser, så føler jeg mig på mange punkter også klar til det eventyr. Det er ikke for at lyde selvfed, men jeg ved at jeg er dygtig og jeg elsker mit fag – derfor er jeg 100 % sikker på, at jeg er klar til at være nogens sygeplejerske om et år.

Læs også: NOGET OM EKSAMEN, BASKETBALL OG PÆNE SKO

Den sidste uge har jeg kæmpet lidt med min eksamen. Vi har “desværre” haft ret godt tid, og for mig er det ikke altid en fordel. Man har 3-4 ekstra dage på at rette ens opgave, og man bliver ved med at tænke: “Er den god nok?”. Jeg aflevere min opgave for lidt over en time siden, for jeg besluttede simpelthen kl. 10, at nu kan jeg altså ikke gøre mere. Jeg er rigtig glad og stolt over min eksamen, og derfor vil jeg nu nyde den næste uge inden jeg starter i praktik på FAM. med. i Esbjerg. Jer som ikke ved hvad FAM. med betyder, så kan I læse om det her.

Jeg er meget spændt på hvad den afdeling kan tilbyde mig, for jeg skal virkelig kunne mit stof – ikke fordi det ikke gælder alle andre afdelinger. Men på FAM med. skal jeg kunne alting. Det er forskelligt hvad jeg kommer til at møde fra dag til dag, eller fra nat til nat. Det er en udfordring som jeg glæder mig helt vildt meget til, og jeg tror virkelig, at jeg kommer til at vokse det næste halve år. Alt i alt er jeg sikker på at sygeplejerske er mit fag, og jeg glæder mig sådan til at dele det næste år med jer.

Nu vil jeg hoppe ud af mit joggingtøj, rydde mine bøger væk og nyde at jeg har ferie. En velfortjent ferie. <3

Følg min blog på Instagram HER & Facebook HER

4 kommentarer

  • Maja

    Ej hvor bliver det spændende. Jeg glæder mig til at følge med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Ja det er jeg sikker på <3
      Jeg er glad for, at du følger med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie J.

    Ej tillykke med det!
    Jeg skal selv starte på studiet til februar, så det er skønt at høre hvad du går og laver.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Tusinde tak Sofie. <3
      Jeg er glad for, at du følger med. Og det bliver da rigtig spændnede når du starter.
      Jeg håber du bliver så glad for det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EKSTREMT PÆNE OG BILLIGE NEDERDELE