OUTFIT NO. 323: EN TERNET OG ASYMMETRISK NEDERDEL

DE 5 BEDSTE SERIER PÅ NETFLIX

dsc_0690_fotor

Uge 7 er lige rundt om hjørnet, og det betyder derfor også at en masse holder vinterferie. Hvis du er en af de heldige, så er det ikke utænkeligt at du i et eller andet omfang skal slappe af. Jeg har ikke selv ferie, da jeg er i praktik, men det har Kenneth. De sidste år har jeg været på skiferie i uge 5, men i år kunne dette ikke lade sige at gøre. Jeg har dog en fridag i næste uge, og der regner jeg med at bruge noget af den under dynen – med en god serie. Jeg elsker serier, og i dag vil jeg dele ud af de 5 bedste som jeg nogensinde har set på Netflix. Har I nogle I kan anbefale?

Læs også: 3 SERIER FRA NETFLIX TIL EFTERÅRSFERIEN


THE 100 er en serie fra 2014, og jeg har faktisk nævnt den før i dette indlæg. Den handler om 100 unge kriminelle som kommer ned til jorden efter den for godt 100 år siden blev ødelagt af atomkrig. Disse unge er kommet ned til jorden igen, og det viser sig, at de kan begå sig på den. Men de ved bare ikke, at de ikke er de eneste på jorden. Der sker en masse, man møder andre overlevende og historien får en helt anden drejning.

BREAKING BAD er fra 2008, og jeg har selv set den af flere omgange. Faktisk begyndte jeg at se den for godt 3-4 år siden, men midt i sæson 3 kørte jeg træt i den. Jeg synes måske den var en smule langtrukken og på det tidspunkt opdagede jeg “Drop Dead Diva”. Anyway – for omkring 2 måneder siden så jeg den på Netflix, og tænkte at jeg ville give den en chance til. Jeg er fuldstændig opslugt af den. haha. Den handler om Walter White, en kemilærer i high school, der bliver diagnosticeret med dødelig lungekræft  i starten af serien. I et ønske om at sikre sin families økonomiske fremtid begynder han at fremstille og sælge metamfetamin med sin tidligere studerende Jesse Pinkman.

THE KILLING er en krimiserie fra 2011. Den er baseret på den danske tv-serie Forbrydelsen – en serie som jeg aldrig selv har set. Serien foregår i Seattle, hvor man følger en politiefterforskningen, en sørgende familie og de mistænkte efter drabet på den unge pige, Rosie Larsen. Det er en meget spændende serie, som dog tog et par afsnit før jeg blev fanget af den. Men da Kenneth og jeg først var kommet igang med den, så havde vi lidt svært ved at slippe den. Det var også sådan en serie hvor man levede sig lidt ind i det.

ORPHAN BLACK er en canadisk sci-fi tv-serie fra 2013. Sarah Manning ser klonen Elizabeth “Beth” Childs begå selvmord, Sarah overtager Beths identitet for at tage alle hendes penge. Men det viser sig, at Beth er politibetjent, og derfor bliver Sarah blandet ind i hendes problemer, og finder snart ud af, at hun bliver overvåget af Beths kæreste, Paul, som arbejder for DYAD Institute, der blandt andet har noget med kloner at gøre. Sarah Manning møder Helena der er helt forblændet i troen på Gud. Det er også hende der har dræbt de andre kloner. Helena bliver hele tiden bildt ind, at hun er den oprindelige, dermed er alle de andre bare kloner af hende. Jeg er normalt ikke det sci-fi, men den her er et must-see!

DRUG LORDS er en dokumentarserie som er skabt af Netflix. Som I nok har gættet af titlen så omhandler det narko og de mennesker som handler det ulovligt. Der er 17 afsnit omhandlede de største narkohandlere nogensinde, men der er indtil videre kun 4 online på Netflix. I har sikkert hørt om Joaquín “El Chapo” Guzmán, Jorge Alberto Rodrigue og Pablo Escobar – deres historie, deres grunde og deres eventuelle død er alt sammen i disse dokumentarserier. Jeg elsker dokumentarserier, og især sådan noget som det her, har både Kenneth og jeg en kæmpe interesse for. 

Følg min blog på Instagram HER & Facebook HER

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT NO. 323: EN TERNET OG ASYMMETRISK NEDERDEL