NúNOO TASKE TIL BILLIGE PENGE

MIN BARNDOM I BILLEDER – MINE FØRSTE 2 1/2 ÅR

Jeg har siden oktober fået en del nye læsere, og siden da har jeg forsøgt at lave et par indlæg, hvor I kan lære mig lidt bedre at kende. Det har bla været indlæg som disse. Denne gang ville jeg lave noget helt andet – faktisk er det en type indlæg som jeg ikke rigtig har set før, men tænkte det kunne være lidt sjovt at lære mig at kende på denne måde. Jeg har valgt at lave dette indlæg på baggrund af mine Saudi Arabien indlæg (HER og HER), som I jo har været ret glade for at læse. Det var et indlæg hvor jeg gik tilbage i de gamle fotoalbums, og hvor jeg fandt billeder af mit liv dengang – præcis som det indlæg som I har klikket ind på nu. Jeg håber I vil tage godt i mod det. Hvis I synes dette er et sjovt og interesant indlæg, så fortæl mig det gerne.

Læs også: 10 om mig


collage_fotor31732129_10156133788486745_3067285666493628416_n_fotor

Jeg blev født den 23 november 1993, så det betyder (for jer som ikke ved det), at jeg i dag er 24 år. Jeg er født i Århus en meget tidlig morgen i snestorm på Århus Universitetshospital. Mine forældre havde dagen forinden været i Odense for at besøge min morfar og hans kæreste Hanne, som I kan se på ovenstående billede. Min morfar husker jeg kun som den sjoveste, kærligeste og mest skøre mand. Desværre døde han for en del år siden, men jeg vil aldrig nogensinde kunne glemme ham.

Det var planlagt at de skulle hjem til Århus denne aften, men jeg har fået fortalt at de var noget nervøse for, at sneen gjorde at de ikke kunne nå frem. Det skal lige siges, at min mor ikke vidste, at jeg på dette tidspunkt havde tænkt mig at komme ud dagen efter, så tror bare de var lykkelige for, at de nåede til Århus inden jeg meldte min ankomst.

Jeg blev født gennem ikke planlagt kejsersnit en tidlig tirsdag morgen. Jeg havde ikke sat mig fast og så gik vandet – derfor besluttede de at et kejsersnit var nødvendigt.

31732464_10156133788551745_7009603853632929792_n31648258_10156133788641745_3538593245590192128_n31682398_10156133788616745_7079374192902144000_n

Mine første år boede jeg sammen med min mor, far og vores kat i et rækkehus i Risskov. Det første billede I kan se ovenfor, er af min mor og jeg hjemme ved min farmor. På andet billede ser I min far og jeg – det illustrere meget godt, hvor fantastiske og kærlige mine forældre er. Jeg har altid følt mig utrolig priviligeret og hver gang jeg ser det billede, så kan jeg ikke lade være med at smile. De har altid været fantastiske til at være de bedste forældre man kunne ønske sig, selvom de begge har arbejdet en del. I mine yngre år, var min søster endnu ikke kommet til verdenen, men vi havde da en kat. Lige fra en tidlig alder har jeg elsket dyr – men især katte.

Som jeg har fortalt jeg før – i dette indlæg, så er begge mine forældre uddannet ingeniør, men min mor havde selvfølgelig barsel med mig indtil jeg var omkring 7 måneder, hvorefter jeg startede i vuggestue. Her fik jeg min første veninde, som jeg den dag idag stadig har kontakt med, og vores forældre er rigtig gode venner.

collage_fotorfarmor31703875_10156133788771745_8235719800056184832_n

Min farmor, som I kan se på øverste billede – sammen med mig, har altid været en af de vigtigeste personer i mit liv. Selvom hun var 70 år da jeg blev født, har hun altid gjort hvad hun kunne for at være den bedste farmor der findes. I dag er hun stadig en af de vigtigeste personer i mit liv. Min søster og jeg har altid haft et helt specielt bånd til hende. Min farfar døde året forinden, så ham nåede jeg aldrig at møde.

Mine første år gik selvfølgelig med at være barn. Mine forældre snakkede om at bygge nyt hus, vi var på udflugter, jeg hjælp til derhjemme (jeg spiser popcorn, mens min far ordner lys i garagen på ovenstående billede. haha) og inden jeg så mig om, havde min mor stor maven igen.

collage_fotorkatrine 31672399_10156133789476745_2895841515613978624_n

Og så kom min søster, Katrine. Hun kom d. 8 maj 1996, og jeg elskede hende lige fra begyndelsen. Jeg var på dette tidspunkt omkring 2 1/2 år, og havde måske lidt svært ved ikke at være det eneste barn derhjemme længere. Jeg har fået fortalt at mine forældre lavede dage hvor jeg var i fokus – fx var jeg i biografen for første gang med min far, så jeg også følte at jeg stadig var lige så vigtige for dem som Katrine. Uanset hvor svært det var, så har jeg elsket Katrine fra den dag hun blev født. Hun var jo den bedste legekamerart man kunne ønske sig.

Og her vil jeg så stoppe indlægget for i dag. Jeg håber, at I kunne lide at læse det, og at I synes det var sjovt med et lidt anderledes indlæg. Hvis I kunne være interreseret, så laver jeg gerne flere af dem, så det bliver en form for serie her på bloggen. Jeg vil selvfølgelig bare fortsætte, fra hvor vi kom til. Let me know!


Følg min blog på Instagram HER & Facebook HER

   

6 kommentarer

  • Helene

    Hvor er det en skønt indlæg. Det vil jeg gerne læse nogle flere af. Jeg har ikke set sådan et indlæg før. og synes faktisk det er en sjov måde at lære dig at kende på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Tak Helene. Det er jeg rigtig glad for at høre. Mange tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Fantastisk indlæg og dejlige billeder min skat. Kh mor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rita

    Det er da et vildt sjovt indlæg. Det har jeg heller ikke set før. God måde at lære dig at kende på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Tusinde tak Rita. Jeg er glad for, at du godt kunne lide det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NúNOO TASKE TIL BILLIGE PENGE