PÅ DET SENESTE HAR JEG...

MINE FØRSTE 4 UGER PÅ KOST- OG TRÆNINGSPLAN

collage_fotorkroppenMin form i søndags – dagen efter cheat.

Det har været hårdt. Jeg vil ikke lyve. Den første uge gav mig hovedpine – bogstavligtalt. Jeg var helt udkørt de første 3 dage, da min kost havde ændret sig. Jeg skulle spise mere og jeg var slet ikke vant til at være under så strenge “regler”. Kun dem jeg selv havde lavet, men dem kunne jeg altid bøje lidt 😛 Jeg har de sidste år spist sundt, men jeg har spist efter lyst og fornuft. Jeg har gået meget op min kost i en del år, og jeg har nu endelig haft lyst og været motiveret for at prøve at komme på kost- og træningsplan. Derfor besluttede Kenneth og jeg at gøre det sammen op til sommerferien. Selvom vi ikke bor sammen, så er det rart at have en at gøre det med. Det gør det en smule nemmere og man kan rase ud til en anden som er i præcis samme situation.

Min kost:
I dag er det lidt over 4 uger siden jeg begyndte på kostplan, så jeg synes det er gået ret hurtigt når jeg tænker tilbage på det. Mine første 2 uger var udfordrende – dels fordi jeg havde vildt mange cravings, jeg skulle spise mere og så havde jeg lidt udfordringer i forbindelse med visse madvare. Inden Andreas lavede kostplanen ville han gøre høre lidt om en – hvad man laver, hvor meget man træner, hvor meget erfarring man har og om der er noget man ikke kan lide eller tåle. Jeg havde fået skrevet fisk på, men han ikke lige fået nævnt det med æg. Det resulterede så i, at min første plan var fyldt med lidt for mange æg, og det stressede mig ret meget – for det tog en evighed for mig at få det ned. Jeg er i forvejen ikke særlig glad for morgenmad, så derfor gjorde æggene ikke ligefrem oplevelsen bedre. Men jeg fik den ændret, og nu får jeg sådan noget som havregryn, rosiner og en shake eller skyr med bær og mandler. Det passer mig helt perfekt. Efter de første 2 uger havde jeg vænnet mig til kosten, og jeg får noget som jeg glæder mig til hele dagen, så det er ret dejligt.

Min nye problem er så, at jeg nu har vænnet mig til alt den mad, så jeg kan have dage, hvor jeg ville ønske at jeg havde mere mad. haha. The struggle is real. Især fordi jeg i dag er startet på en ny plan, hvor vi nu “strammer skruen” – som han faktisk kalder min nye plan. no shit. Det virker god og overskuelig. Det vigtigeste er næsten at jeg må få rugbrød. juhu!

Jeg har en ugentlig cheatdag og det er så skønt. Det er en dag hvor jeg må spise lidt hvad jeg vil, men jeg skal ikke gå alt for meget amok. Indtil videre har jeg haft cheatdage hvor jeg har skulle noget om aftenen, og jeg har for det meste holdt mig efter planen det meste af dagen. Det har indtil videre gået så godt, for jeg vil ikke ødelægge en uges hårdt arbejde. Lørdag prøvede jeg så at have en hel dag med cheat, men det var ikke en dag hvor vi bare spiste alt hvad vi kunne. Vi spiste dejlig frokost nede i byen, om aftenen fik vi koldskål og slik. mums!

collage_fotortraenig

Læs også: Jeg er kommet på kost- og træningsplan

Min træning:
Jeg startede med at have 6 træningspas, cardio og en holdtræning. Hvor meget jeg end elsker at træne, så synes jeg, at det var lige i overkanten. Jeg forsøgte på det i den første uge, men jeg kunne slet ikke få dagene til at hænge sammen med både arbejde, praktik, kæreste og venner. Jeg fik derfor skåret mine træningspas ned til 6 gange i ugen + cardio. Det giver mig derfor en ugentligt fri, og det lettede mig så meget. Inden jeg startede på dette forløb trænede jeg i gennemsnit 5-6 dage i ugen, så det passer mig egentlig fint. Det kræver planlægning og lyst. Jeg har nogle uger, hvor det er lige presset nok og hvor motivationen slet ikke er der. Der har været dage hvor jeg har haft lyst til ikke at træne, men jeg har endnu ikke droppet en træning, og det er i den grad en fed følelse. Jeg havde også den indstilling inden jeg startede på dette forløb, at det godt kunne være at det blev hårdt, men jeg skulle ikke miste glæden ved at leve sundt og at træne. Jeg tror man nemt kan køre død i det, og det er helt sikkert ikke min intention.

Mine træninger er hårde, men jeg er vild med det. Andreas har sammensat nogle vanvittige træningspas, og min lyst til træning er kun blevet større efter jeg er startet ved ham. Jeg ser ændringer på min krop, jeg bliver stærkere og jeg føler mig sund. Mine skuldre er blevet mere markeret, mine mave er blevet fladere og omridset af mine mavemuskler titter frem og mine ben/ baller er ved at være godt muskuløse. Jeg er vild med denne fremgang!

Mine resultater indtil videre:
Vægt jeg har tabt: 1,3 kg

Cm der er smidt: 6,5 cm

Det lyder ikke af meget, men det var heller ikke mit mål at tabe mig. Faktisk var jeg ret slank inden jeg startede dette forløb, så derfor forventede jeg heller ikke det store vægttab. I stedet kan jeg se på min krop at der er sket en hel del, og derfor har Andreas og jeg også aftalt, at vi skal sige “fuck tallet”. 😉 For mig er det den helt rigtige indstilling, for der kommer til at ske meget mere med min krop, når man kigger på den, end hvis jeg kigger på vægten. Vægten kan være en god måde at se hvor langt man er kommet, men det kan også være en stressfaktor og det kan ikke være den rigtige måde at følge sin fremgang på for alle. Faktisk vejede jeg mig aldrig inden jeg startede på det her, da jeg altid har synes at mit spejlbillede er vigtigere end hvad tallet på vægten sagde.

Hvordan har jeg det:
Jeg har det fantastisk! Jeg har dage hvor jeg har lyst til at bande det hele langt væk (og tro mig, det har jeg også gjort et par gange), men jeg har også en del dage hvor det hele bare køre på skinner. Jeg er ved at være godt tilpas med at være på plan, da jeg har fundet min måde at gøre det på. Det kan være en stor omvæltning at komme på plan, og jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde, at jeg ikke synes det har været hårdt.

Jeg er ikke kun imponeret over Andreas’ evne til at sammesætte planer og være sådan en god coach, men jeg er også imponeret over mig selv. Jeg har de sidste 4 uger kæmpet hårdt, og jeg har kunne se en forskel. Synes fandme det er sejt. Glæder mig til at se hvad der kommer til at ske de sidste 7 1/2 uge.


Jeg håber, det her gav jer et lidt bedre indblik i hvordan de første 4 uger er gået. Hvis jeg ikke har været rundt om det hele, så er i velkommen til at stille mig spørgsmål. Ellers kan i altid følge med på min Instagram’s story, hvor jeg deler ud af min hverdag i ny og næ <3

Følg min blog på Instagram HER & Facebook HER

2 kommentarer

  • Sanne

    DU har virkelig en flot krop, og det er så sejt det der!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÅ DET SENESTE HAR JEG...