OPSLAG JEG HAR GEMT FRA INSTAGRAM #3

NOGET OM EKSAMEN, SØLVBRYLLUP & ET JOB PÅ FAM

Årh jeg føler mig så lettet. I onsdags var jeg til min første deleksamen, og det gik super godt. Jeg skulle agere som jeg plejer på en almindelig “arbejdsdag” på sygehuset, og det gik lige som det skulle. Jeg startede med at have en patient, hvor der var en masse problemstillinger som jeg kunne gå i gang med at løse, og jeg endte med at få nogle ret gode resultater til min patients fordel, så jeg er faktisk rigtig glad for resultatet, da min eksamen var slut. Lidt senere på min vagt tog jeg imod en patient med åndedrætsbesvær – så der var ligesom nok at tage fat i. Det betyder så også, at jeg har nogle gode problemstillinger at forsvare til min eksamen, og det gør både eksamen lidt nemmere men også lidt mere interesant. I torsdags stod den derfor på at lave den opgave, som jeg skal forsvare i slutningen af denne måned. Opgaven skal først afleveres på onsdag, og den skal ikke være længere end omkring 3 sider, så jeg har ikke så travlt. Jeg formåede at skrive opgaven i torsdags, men jeg har hverken rettet den til eller gennemgået om jeg har fået det hele med. Jeg besluttede mig for at holde pause med opgaven fra torsdag eftermiddag, og jeg vil derfor kigge på den igen fra søndag eller mandag. Jeg tror også selv, at det er en god metode, for det får en til at reflektere over det som man synes er væsenligt.
På mandag har jeg også min sidste aftenvagt i min praktikperiode, og det er på samme tid den fjerde sidste vagt inden jeg stopper som studerende på fælles akut modtagelsen. 4 dage tilbage. Jeg synes det er så vildt at tænke på, at det nu er omkring 6 måneder siden jeg skrev dette indlæg. Det er det indlæg hvor jeg fortalte, at jeg havde fået min førsteprioritet. Siden da har jeg både skrevet indlægget her og her.

Jeg har lært ufattelig meget de måneder jeg har været i praktik, men det har også været hårdt. Det vil jeg ikke lyve mig fra. Jeg synes faktisk det er hårdt at være studerende samtidig med, at man skal gå på “arbejde” næsten hver dag, men det har været meget lærerigt. Jeg har aldrig ville kunne lære så meget, hvis jeg kun sad på skolen. En uddannelse som sygeplejerske er meget praktik, og disse forløb er nødvendige, for det er når jeg har været i praktik, at jeg har lært hvad det vil sige at være sygeplejerske. Jeg kan nu kigge på mig selv og tænke – jeg er klar til virkeligheden nu. Det kunne jeg ikke sige for bare for 5-6 måneder siden. Det har også gjort, at bloggen på de sidste uger er blevet nedprioteret, og det har ærligt også været lidt en stressfaktor for mig. At skrive indlæg giver mig ro, og jeg elsker at lave dem – derfor forsøger jeg også at lave indlæg når det er muligt. Men uddannelsen kommer først, og jeg forsøger at lave godt indhold til jer når det er muligt. Men sommerferien er lige rundt om hjørnet, og der skal I med 😉

I fredags tog jeg hjem til mine forældre, hvor jeg skal være indtil søndag. Mine forældre har været gift i 25 år på tirsdag, og det skal selvfølgelig fejres. De har valgt at holde festen i aften, så de fleste af deres venner og familie har mulighed for at komme. Op til denne fest har der været en del af forberede, og det gør at de sidste par uger har været lidt presset. Jeg har nok været en smule stresset over festen, og det har været pga flere ting. Jeg har både haft en del arbejde, min træning har fyldt en masse og jeg har skulle forberede nogle ting til selve festen. Den første ting kan jeg godt fortælle nu, da Kenneth og jeg igår kørte til Nyborg og Middelfart for at købe et skelet og noget gran til en æresport. Mine forældre havde rigtig frabedt sig denne del – dels fordi de ikke er hjemme på deres bryllupsdag, men vi børn (og svigerbørn) synes at de alligevel skulle have en. Vi fik derfor min far ud af huset (han er jo hjemme på ferie fra Malaysia), og vi 4 havde præcis 2 timer til at få sat den æresport op. Det var virkelig en ufattelig hyggelig proces, og selvom mine forældre ikke ville have en æresport, så blev de så glade for den.

En anden ting som jeg lige vil fortælle jer, og noget som jeg har sygt optur over er – at jeg har fået job på fælles akut modtagelsen (!!!!). Altså den afdeling som jeg lige om lidt er færdig som studerende på. Jeg skal være sommerferieafløser (også selvom jeg er væk meget af ferien), og jeg starter allerede i midten af juli. Egentlig kunne jeg få jobbet fra starten af juli, men der er jeg desværre ikke hjemme. Jeg beholder mit andet job på aflastninghjemmet, men grundet nogle lukkedage og pga manglede vagter, så har jeg mulighed for at kombinere de 2 jobs. Jeg er så glad, og jeg synes faktisk det er vildt badass, at jeg har fået et job som afløser på så travl en afdelingen. Jeg vælger at tro, at det er fordi mine – nu snart kommenende kollegaer, kan se at jeg virkelig brænder for mit fag. Det er virkelig et job hvor man til tider skal arbejde hurtigt, men man skal samtidig holde hovedet koldt. Jeg glæder mig helt ekstremt meget, og jeg er virkelig glad for, at have fået muligheden. Jeg er færdig om ca 1/2 år på min uddannelse, og der skal jeg ud og søge et job – allerede inden jeg er færdig, får jeg lov til at arbejde på en afdeling som sygeplejerske. Jeg skal ikke fungere som SSA, men jeg skal agere som sygeplejerske, og det er nok den del jeg er mest beæret over at få lov til. Det får mig virkelig til at tro på, at hvis man arbejder hårdt, og hvis man virkelig vil noget – så kan man godt. Man skal nok blive anerkendt og set af sit hårde arbejde. En anden ting er jo også, at det står godt på ens CV, og det vil nok gavne mig i fremtiden.

Som I kan høre, så har jeg lige nu mange bolde i luften. De sidste uger har været travle og overskuddet har slet ikke været som det plejer at være. Men jeg er virkelig lykkelig for alle de muligheder der kommer til mig, og jeg er glad for at have gang i så mange ting. Indlægget her skulle fungere lidt som en update til jer. Jeg er stadig til stede, men bloggen er lidt stille for tiden – netop fordi der sker så mange ting. Hvis I har lyst kan I evt følge med på min story på Instagram (@camillaov) i aften – der skal jeg nemlig feste og spise sindsygt god mad.

Følg min blog på Instagram HER & Facebook HER

2 kommentarer

  • Esther

    Held og lykke med det. Hvor er det bare fedt med det studiejob.
    Jeg kan godt forstå at du har været lidt stresset, men jeg savner dine indlæg. Dog er det vigtigt at man selv kan følge med, og at man synes tiden er til det (-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Tusinde tak! Sikke en dejlig kommentar. 🙂
      Jeg vender stærkt tilbage – lige nu gør jeg, hvad jeg kan 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPSLAG JEG HAR GEMT FRA INSTAGRAM #3