JEG SÆLGER UD AF MIT TØJ PÅ TRADONO!

INTERVIEW MED TEAM-LOOKLAB: LINE CHRISTENSEN

De fleste af jer har formentlig læst mine veninderbøger, og jeg har længe kunne se, at de har været et hit. De er blevet læst ret mange gange, og jeg har egentlig synes at den idé var ret sjov. Jeg har valgt at køre den lidt videre, men denne gang kan I lære mine søde LOOKLAB-kollegaer lidt at kende. Det er faktisk også en mulighed for mig at lære dem at kende, så derfor er det ekstra sjovt. Jeg blev jo en del af dette fantastiske fællesskab sidste år, hvor vi er en hel masse piger som håber på (og prøver på), at kunne inspirere/ underholde jer på den ene eller den anden måde. Disse skønne piger vil jeg rigtig gerne lære bedre at kende, og her vil jeg gerne have jer med!

I dag skal I møde Line Christensen fra bloggen: Linechristensen.com. Hun blogger næsten dagligt om mode, livsstil og om personlige emner. Line’s blog var jeg inde på for første gang i slutningen af sidste år – faktisk lige efter hun blev en del af LOOKLAB. Jeg er vild med Line’s casual og lidt vovede stil, og hun er en af de søde piger som jeg skal møde for første gang i starten af september. Ordet er dit.

Læs også: Mine venindebøger


Kan du fortælle mine læsere om dig selv og din blog?
Mit navn er Line Christensen, og jeg blogger på om mode og beauty på Linechristensen.com. Jeg har også tidligere blogget en del om blogging, hvor jeg har givet gode råd og fortalt om mine egne erfaringer. Det er helt klart også et emne, jeg godt kunne tænke mig at tage op på min blog igen i den nærmeste fremtid.

Hvad har inspireret dig til at starte din blog, og hvor længe har du blogget?
Jeg har blogget on/off i mange år, men jeg startede ”for alvor” i august/september sidste år, hvor jeg skrev kontrakt med Bloggers Delight. Jeg har altid læst blogs og været interesseret i at starte min egen. Jeg kan godt lide at skrive, og så har jeg en stor passion for mode, som jeg gerne ville dele med andre.

Hvordan ville du beskrive din personlige stil?
Jeg elsker at mixe forskellige print og farver. For nogle år tilbage var jeg meget sort, hvid og grå i min tøjstil, men jeg er efterhånden blevet meget glad for farver. Jeg er også blevet mere modig i forhold til at prøve nye ting.

Hvilke af dine indlæg har gjort mest indtryk på dig?
Det må nok være mit indlæg, hvor jeg fortæller om mine tanker før mit første event. Det satte en masse tanker i gang hos mig, da jeg var vildt nervøs inden eventet. Jeg ville derfor dele min oplevelse og mine tanker med andre, som måske holder sig tilbage fra at kaste sig ud i noget, som man er nervøs over.

Hvad er dit mest læste indlæg, og hvorfor tror du, at det er læst så mange gange?
Mit mest læste indlæg er indlægget ”Top 5 serier på Netflix”. Det er faktisk ikke et typisk indlæg fra mig. Jeg har lavet nogle stykker af dem, men jeg fokuserer jo meget på mode på min blog. Det er nok det mest læste, fordi det har interesseret mange – både mænd og kvinder i mange aldre.

Hvad har været det mest udfordrende øjeblik i din blogging rejse hidtil?
Der må jeg nok vende tilbage til det tidspunkt, hvor jeg skulle deltage i mit første event. Jeg var så nervøs, da jeg skulle møde en masse nye mennesker. Det var noget, som kunne gøre mig meget nervøs dengang, men jeg er efterhånden blevet meget bedre til at kaste mig ud i ting, og det skyldtes nok, at jeg tog modet til mig i første omgang.

Hvilke type indlæg kan du bedst lide at skrive?
Jeg brænder mest for at skrive om mode, så jeg elsker at skrive indlæg, hvor jeg kan inspirere mine læsere med outfits eller webshop favoritter.

Det bedste og det værste ved at bloggen?
Det bedste er at møde en masse nye mennesker og skabe et netværk. Og så er det bare fedt at kunne dele mine tips til mode og beauty. Jeg synes ikke, at der er noget ”slemt” ved at blogge, men hvis jeg skal nævne noget, som jeg knap så godt kan lide, så er det folk, der er meget skeptiske overfor blogging. Mange kan stadig ikke forstå det, og jeg bliver nogle gange mødt med ”men hvorfor gør du det?”.

Har du nogle specifikke mål for resten af ​​dette år?
Ikke umiddelbart. Jeg læser på universitetet, arbejder 2 jobs og har min blog OG en kæreste at bruge tid med. Så mit mål er bare at kunne balancere det hele, når jeg starter på kandidaten her til september.

Kan du nævne nogle af dine yndlingsbloggere, og hvorfor er de dine favoritter?
Jeg læser ikke længere så mange blogs selv. Jeg søger faktisk mest inspiration på Instagram, men jeg er helt vild med Lydia Elise Millen. Hun er en engelsk blogger og YouTuber, og hun har den mest fantastiske tøjstil og personlighed!

Lær personen bag bloggen at kende:

Alder og by? Jeg er 22 år, og jeg bor i Aalborg.

Jeg bruger meget af min fritid på at, arbejde, studie og min blog. Og så elsker jeg at bruge tid med min familie.

Når jeg er alene, kan jeg godt lide at, høre musik og forberede blogindlæg. Når jeg har fridage sætter jeg altid lidt musik på, som faktisk kører alt den tid, jeg er hjemme. Og så elsker jeg at forberede blogindlæg imens og nyde roen inden Tobias kommer hjem, haha.

Mit ynglings dyr er en Hund! Jeg elsker hunde. Faktisk elsker jeg bare dyr generelt. Men hunde er noget særligt, og jeg vil så gerne have en hund, men vi må ikke have en i vores lejlighed.

Min livret er – Jeg har ikke en livret som sådan, men hvis dessert tæller med, så er det helt klart pandekager med syltetøj og sukker. Nogle gange sniger det sig også ind i aftensmaden, men det er godt nok ikke tit..

Mit næste køb er – Utroligt nok ved jeg det faktisk ikke. Jeg har ikke én ting, som jeg lige står og mangler eller ønsker mig. Jeg ved, at jeg skal købe en faux fur fra Tiffany, når de engang kommer på lager.

Den perfekte fredag aften er for mig – Jeg er ikke den store festabe, så en perfekt fredag aften for mig består helt sikkert af god mad og film med min kæreste, Tobias.

En af de bedste ting der er sket i mit liv er, at jeg har fundet min kæreste, Tobias, at jeg fandt mit drømmestudie, og at jeg valgte at starte min blog selvom jeg var vildt nervøs for, hvad andre ville tænke og sige. Der er mange ting, så jeg har svært ved at begrænse mig til én. Generelt er der sket rigtig mange gode ting i mit liv, så det er jeg lykkelig for.


Følg min blog på Instagram HER & Facebook HER

4 kommentarer

  • Andrea

    Super cool tiltag! Jeg glæder mig til at læse de andre. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Tusinde tak Andrea! Det er jeg glad for 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg var vild med dine venindebøger, og derfor synes jeg, at det er fedt at du kører det videre. Måske kunne man lære nogle nye at kende 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Tak Louise! Jeg er glad for at du kan lide det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG SÆLGER UD AF MIT TØJ PÅ TRADONO!