DU VED, AT DU LÆSER TIL SYGEPLEJERKE/ ER SYGEPLEJERSKE NÅR...

INTERVIEW MED TEAM-LOOKLAB: HELENA TROELSEN

De fleste af jer har formentlig læst mine veninderbøger, og jeg har længe kunne se, at de har været et hit. De er blevet læst ret mange gange, og jeg har egentlig synes at den idé var ret sjov. Jeg har valgt at køre den lidt videre, men denne gang kan I lære mine søde LOOKLAB-kollegaer lidt at kende. Det er faktisk også en mulighed for mig at lære dem at kende, så derfor er det ekstra sjovt. Jeg blev jo en del af dette fantastiske fællesskab sidste år, hvor vi er en hel masse piger som håber på (og prøver på), at kunne inspirere/ underholde jer på den ene eller den anden måde. Disse skønne piger vil jeg rigtig gerne lære bedre at kende, og her vil jeg gerne have jer med!

I dag skal I møde Helene Troelsen fra bloggen helenatroelsen.dk. Hun er en af mine mange Looklab-kollegaer, hvis stil jeg til tider misunder. Hun har en helt særlig evne til at sætte farver, mønstre og teksturer sammen. Noget jeg stadig øver mig på. Helena skulle jeg faktisk have mødt sidste lørdag, men hun var desværre forhindret. Jeg skal nok få muligheden for at møde hende, men indtil da skal jeg/ I lære hende lidt at kende på denne måde.

Læs også: Mine venindebøger


Kan du fortælle mine læsere om dig selv og din blog?
Jeg hedder Helena Troelsen, og jeg blogger på modebloggen under samme navn, helenatroelsen.dk. Jeg blev student i sommers og har nu taget mig et sabbatår for at opleve verden og for at blogge – nu kan man vel godt kalde det min fuldtidsbeskæftigelse 😉

Hvad har inspireret dig til at starte din blog, og hvor længe har du blogget?
Jeg startede min blog en solrig majdag for 5 år siden, hvor omdrejningspunktet altid har været mode. Jeg fortalte ikke mange om bloggens tilblivelse i starten, da jeg var meget opmærksom på at bloggen skulle være mitsted, hvor jeg først skulle finde mig tilpas før jeg lod andre ind i universet. Mit modeunivers vil jeg slet ikke kunne leve uden nu. Jeg ved virkelig ikke, hvordan min hverdag vil se ud uden.

Hvordan ville du beskrive din personlige stil?
Jeg elsker at være kreativ med mine looks og at eksperimentere med nye kombinationer. Min stil beskrevet med 3 ord vil derfor også være: legesyg, feminin og kontrastfyldt.

Hvad har været det mest udfordrende øjeblik i din blogging rejse hidtil?
Det mest udfordrende øjeblik var klart at stå frem som ”blogger”. Der er mange fordomme i den verden, jeg er i (vi er i), og det var – og stadig er –  derfor vigtigt for mig at folk omkring mig ikke så/ser mig som overfladisk.

Hvilke type indlæg kan du bedst lide at skrive?
100% indlæg omhandlende et look. Jeg elsker at udgive et look, hvor jeg selv bliver inspireret af måden at kombinere items på – og jeg håber virkelig også, at de er med til at give inspiration videre. Det håber jeg virkelig (!)

Kan du nævne nogle af dine yndlingsbloggere, og hvorfor er de dine favoritter?
Trine Kjær er klart en af mine favoritter sammen med Matilda Djerf, Annabel Rosendahl og Lena Lademann. De er fantastiske til at sammensætte smukke og inspirerende looks. Ser vi på instagrammere er jeg virkelig vild med Emili Sindlev og Pernille Teisbæk – de største It-girls i Danmark, hvis du spørger mig.

Lær personen bag bloggen at kende:

Alder og by? Jeg er 20 år og bor i Vejle.

Jeg bruger meget af min fritid på – Jeg elsker at være kreativ på mange områder; både ved at fotografere, sy og designe items, style looks og male. Det er noget, jeg virkelig først rigtigt har fået tid til nu efter gymnasiet – OG jeg har savnet det !! Jeg er netop også nu begyndt at dyrke yoga, og jeg kan mærke, at det snart falder naturligt ind i min hverdag.

Når jeg er alene, kan jeg godt lide at – Jeg elsker – som i ELSKER – at høre højt musik og danse i mit køkken – særligt til Citybois, det er lidt en guilty pleasure for mig, haha. Derudover er jeg 80% af tiden derhjemme iført min morgenkåbe; det er bare så meget mere behageligt at være iført.

Mit yndlingsdyr er – Jeg er et stort hund-menneske.

Min livret er – Lige nu er min livret helt klart ravioli med trøffelolie. Det smager bare SÅÅ godt.

Mit næste køb er – Jeg skal have købt mig en smuk og lun grøn strik til efteråret. Jeg har ikke fundet dén endnu; så jeg er på jagt 😉

Den perfekte fredag aften er for mig, lækker mad – gerne ravioli med trøffelolie 😉 – en god drink, en afslappet playliste, der sætter en hyggelig stemning og mennesker, jeg elsker at tilbring tid med.


Følg min blog på Instagram HER & Facebook HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DU VED, AT DU LÆSER TIL SYGEPLEJERKE/ ER SYGEPLEJERSKE NÅR...