PÆNE STRIBER

OM AT VÆRE DEN NYE, FORVENTNINGERNE OG OM MIT STUDIELIV

Jeg elsker når I kommer med forslag til bloggens indhold. Det giver mig et bedre billede af hvad I gerne vil læse omkring, og jeg synes jeres forslag er geniale. Denne gang har en sød læser ønsket at høre lidt om at være den nye studerende på sygeplejestudiet, forventningerne og hvad realiteterne så er samt hvad jeg tænker tilbage på i min tid som studerende.

Alle disse svar er jo fuldstændig individuelle, og derfor kan jeg kun beskrive hvordan det er med min synsvinkel. Det er ved at være 3 år siden jeg var den nye studerende, men jeg husker det stadig som var det igår – som man siger. Mine svar er nok præget af, at jeg har læst på mit drømmestudie de sidste 3 år.

Om at være den nye studerende
Jeg var så nervøs den første dag. Jeg var lige flyttet til en ny by dagen før studiestart, og jeg kunne vitterligt kun finde frem til min skole. Jeg synes det var utrolig svært at starte i en ny by samt studie, når jeg kendte ingen. Overhovedet. I Esbjerg starter man altid med at byde de nye studerende velkommen med boller og kaffe. Dette gør at stemningen bliver løsnet lidt op, og de fleste af os turde at snakke med vores nye klassekammerater. Dem som starter på sådan et studie er seriøse og vokse, og det gør at man hurtigt (afhænger selvfølgelig af hvem man er) glemmer, at man er den “nye”. Jeg faldte hurtigt til i min klasse, og det som nok gjorde det nemmere var, at vi havde rigtig gode tutor – som var der for os den første tid.

En af de ting som jeg også var nervøs for var, om det her studie overhovedet var mig og om jeg overhovedet havde hovedet der skulle til. Jeg har altid fået at vide at jeg er meget omsorgsfuld, men kunne jeg så også være dette for patienter som er syge eller lider af en anden grund? Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg slet ikke var den eneste med de tanker. Tanken kørte lidt rundt i alle vores hoveder, så det gjorde det en del nemmere. Jeg har senere fundet ud at det kommer helt naturligt, og det er en grænse man skal overskride før man føler sig fuldstædig tryg i rollen som sygeplejerske.

Forventninger/ realitet
Jeg forventede en helt masse faktisk. Et fantastisk studieliv, at jeg endelig ville blive lidt af en nørd og jeg har ville ende med at synes at denne uddannelse er den helt rigtige for mig.

Det er ting som man både skal arbejde sig hen imod og ting som man regner med kommer helt naturligt. Jeg havde ikke en fantastisk “start på livet” her i Esbjerg, og derfor afspejlede dette også lidt i hvilket syn jeg havde på skolen det første år. Jer som måske ikke fulgte mig dengang – burde læse dette indlæg. Men jeg åbnede mig op, og jeg fik det forhold til skolen og mine veninder som jeg ønskede. Jeg har selv valgt at flytte til Esbjerg, og tanken om at jeg ikke rigtig kendte nogen kunne jeg godt lide. Det endte dog med at være en større udfordring end jeg havde regnet med, men på mange punkter vil jeg ikke gøre det om. Mit eneste gode råd i sådan et tilfælde er at være ærlig. Fortæl hvordan du har det – ingen kan læse tanker.

Og jeg blev lidt af en nørd. Hvilket jeg stadig er. Jeg elsker det her fag, og jeg har derfor også fået en massiv viden omkring dette emne. Jeg har aldrig været specialt god i skolen – nok fordi jeg ikke har gået ret meget op i det før nu, og derfor ville jeg bare så gerne have at dette studie var en succes. Heldigvis har jeg valgt rigtigt. Til jer som skal læse dette fag – så vil I tvivle om sygeplejerske er noget for jer. Det er helt normalt. Derfor – tag det roligt, træk vejret og tænk det godt igennem. Uddannelsen handler om meget mere end sygdomslære og sygeplejefag. Du skal være iblandt mennesker hver dag, og det skal man altså lige have lov til at vænne sig til.

Når jeg ser tilbage – sådan er studiet
Efter ovenstående krise blev løst fik jeg en mere rolig tid på mit studie. Jeg begyndte at slappe af, nyde at komme i skole, nyde fritiden og faktisk havde jeg det ret cool over, at denne uddannelse passede mig så godt.

Selve studiet er rigtig godt bygget op, og noget jeg især har fået noget ud af, er mine gange i praktik. Jeg har været på operationsgangen, hjemmeplejen, børne/ unge psykiatri og det sidste sted jeg var, er på Fælles Akut Modtagelsen. Jeg har lært noget alle mine gange i praktik, og selvom det har været nogle hårde perioder, så har det i sandheden gjort mig til en bedre sygeplejerske.

Min første gang i praktik gav mig følelsen af, at det her fag bare lige er mig. Jeg har altid haft nogle gode vejledere som virkelig har givet mig tid til at vokse, men samtidig har de skubbet mig lidt – samt udfordret mig en hel del. De første år brugte jeg på at finde min plads i sygeplejen, og jeg synes det var svært at være tilpas i rollen 100 %. Jeg indrømmer gerne, at det er her i den sidste praktik, at jeg virkelig bare har turde at sige: “Jeg er virkelig badass, og hvor er jeg god til det jeg laver”. Det jeg vil sige med det her er, at det er okay at være usikker, og det er okay ikke at være 100 % tilpas i sin rolle. Det kommer stille og roligt, og på et tidspunkt vil det føltes helt naturligt at have en meget alvorlig samtale med en meget syg person. Det er en grænse som er ubehagelig at krydse, men på et tidspunkt vil man blive tilpas i rollen, da man ved at den er så vigtig.

En anden vigtig ting er, at finde sin rytme til at læse/ studere. Vi er alle forskellige, og man skal ikke have dårlig samvittighed bare fordi du læser alt i anatomibogen, mens andre kun kan overskue/ eller kun har brug for, at læse hver anden side. Jeg læste personligt ALT det første 1 1/2 år. Vitterligt alt. Jeg var blevet lidt af en nørd, men jeg kørte fuldstædig død i det. Det tager sin tid at finde sin egen rytme, og man skal ikke læse side op og side ned + skrive notater bare fordi alle andre gør det. Jeg er personligt god til anatomi og sygdomslære. Derfor er mit behov for at terpe ikke lige så stor, som hvis det gælder mikrobiologi. Så tag det roligt, og find ud af det i dit eget tempo. Dette råd kunne jeg godt have brugt i starten af mit studie. Faktisk har jeg lavet et indlæg omkring mine tips og tricks – læs dem her. Mit vigtigeste råd er nok at strukturer sin tid, når du starter på et nyt studie. Det gør at du får tid til at studere, fritid, venner og sport – helt uden at blive stresset.

I starten af studiet går man en del i skole, og man bliver især terpet i fag som anatomi, fysiologi og sygeplejefag. Dine undervisere er tidligere sygeplejersker, og det er derfor nogle meget pædagogiske og rolige mennesker – sig til hvis det går for hurtigt. I er helt sikkert mange der ikke forstår det, hvis du ikke gør 😉

Og ellers nyd det. Studietiden er en fed tid, og hvis du elsker faget – så skal det hele nok blive godt!


Følg min blog på Instagram HER & Facebook HER

3 kommentarer

  • Simone

    TAK, for det omkring at læse/studere, det var lige hvad jeg havde brug for at høre! Og tak for dine indlæg omkring sygeplejestudiet. Nyder at følge med! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Tusinde tak Simone. Jeg er rigtig glad for, at de indlæg kan bruges 🙂
      Dejligt du følger med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Donna

    Vildt godt indlæg! Elsker at læse med omkring dit studie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PÆNE STRIBER