GEMT FRA INSTAGRAM

INTERVIEW MED TEAM-LOOKLAB: LOUISE BENNETZEN

De fleste af jer har formentlig læst mine veninderbøger, og jeg har længe kunne se, at de har været et hit. De er blevet læst ret mange gange, og jeg har egentlig synes at den idé var ret sjov. Jeg har valgt at køre den lidt videre, men denne gang kan I lære mine søde LOOKLAB-kollegaer lidt at kende. Det er faktisk også en mulighed for mig at lære dem at kende, så derfor er det ekstra sjovt. Jeg blev jo en del af dette fantastiske fællesskab sidste år, hvor vi er en hel masse piger som håber på (og prøver på), at kunne inspirere/ underholde jer på den ene eller den anden måde. Disse skønne piger vil jeg rigtig gerne lære bedre at kende, og her vil jeg gerne have jer med!

Sidste gang mødte I Elisabeth – og nu er vi allerede videre til den næste pige i rækken. I dag skal I møde skønne Louise fra bloggen moderngirl.dk. Faktisk fik jeg kendskab til Louise gennem Instagram i sin tid, og jeg har fulgt hende derinde i et godt stykke tid. En person med meget inspirerende billeder, og virker til at være utrolig frisk og sjov.

Læs de andre venindebøger – Line Christensen, Helena Troelsen & Elisabeth Grevlund


Kan du fortælle mine læsere om dig selv og din blog?
Hm…. Det er jo altid lidt svært at snakke om sig selv, men mit navn er Louise og til hverdag studerer jeg marketing på CBS. Jeg vil sige, at jeg er en meget kreativ, nysgerrig og hjælpsom person. Og det er også det, som jeg prøver at give videre på min blog. Her give jeg råd ud omkring studie, kommer med små tips og tricks om forskellige ting samt prøver at inspirere mine læsere, så godt jeg kan. Jeg går selv meget op i mode, så det skinner selvfølgelig igennem på bloggen. Men ellers går jeg også meget op i, at min blog er personlig, så dem der læser den, har nemt ved at relatere sig, og at jeg måske endda kan hjælpe nogen, der går og tumler med det samme som mig.

Hvad har inspireret dig til at starte din blog, og hvor længe har du blogget?
Jeg var meget inspireret af youtuberne Zoella og Superwoman, da jeg var omkring de 16, og ville egentlig gerne have startet en Youtube kanal. Men da jeg synes det var en smule skræmmende at sidde foran et kamera, og var glad for det skrevne ord, valgte jeg at prøve kræfter med en blog. Det blev til sidst til Modern Girl. Jeg har blogget i omkring fem år nu, men Modern Girl har kun eksisteret i tre.

Hvordan ville du beskrive din personlige stil?
Jeg vil sige at min stil er farverig, lidt retro, men samtidig behagelig. Jeg er stor fan af flagrende lange nederdele, farverige strik og sneakers.

Hvilke af dine indlæg har gjort mest indtryk på dig?
De indlæg hvor jeg er meget personlig og kan se, at det hjælper folk, at de kan relatere sig. Derudover gør det mig også glad, når mine tips og guides, kan hjælpe folk med at undgå at lave de samme fejl, som jeg har gjort.  

Hvad har været det mest udfordrende øjeblik i din blogging rejse hidtil?
Jeg tror ikke, at der har været ét decideret øjeblik, men det er helt sikkert svært at skulle balancere en blog med sit liv, når der sker noget stort. Det er jo tit de store ting man gerne vil skrive om, men det er også lige præcis der, at man måske ikke har så meget tid.

Hvilke type indlæg kan du bedst lide at skrive?
Jeg kan bedst lide at skrive personlige indlæg, for det bliver faktisk lidt ligesom terapi for mig selv at få skrevet tingene ned.

Det bedste og det værste ved at bloggen?
Det bedste er helt klart, at jeg har mit eget sted, hvor jeg kan udtrykke mig, præcis på den måde som jeg vil, og hvor jeg kan være kreativ på mange forskellige måder. Og så elsker jeg selvfølgelig også, når der kommer en sød kommentar ind.

I forhold til det værste, så kommer det nok til at lyde lidt underligt, men for mig er det værste faktisk, at man skal være online hele tiden. Bloggen skal opdateres, der skal lægges billeder ud på Instagram, man skal være aktiv de forskellige steder, hvis nu nogen skriver til en om et samarbejde eller lignende. Og nogle gange er det bare lidt for meget, når man også har et offline liv.

Har du nogle specifikke mål for resten af ​​dette år?
For nyligt er jeg begyndt at lave indlæg hver dag, så det vil jeg selvfølgelig gerne blive ved med. Jeg er stor fan af mål, så jeg har selvfølgelig nogle specifikke mål omkring læserantal på bloggen, men det vil ikke lige afsløre her.

 Kan du nævne nogle af dine yndlingsbloggere, og hvorfor er de dine favoritter?
Jeg elsker Simone Tajmer, fordi hun altid er i godt humør, og bare virker som den perfekte veninde. Derudover er jeg også fast læser hos Amalie Brohus, som jeg synes laver nogle virkelig gode og personlige indlæg.

Lær personen bag bloggen at kende:

Alder og by? 21 og Frederiksberg.

Jeg bruger meget af min fritid på – bloggen og at nyde København.

Når jeg er alene, kan jeg godt lide at lave noget kreativt.

Mit ynglings dyr er hunde.

Min livret er alt med pasta.

Mit næste køb er den her smukke kjole fra Ganni.

Den perfekte fredag aften er for mig takeaway og en god film på sofaen med min kæreste.

En af de bedste ting der er sket i mit liv er, at jeg er flyttet til København og startet på studie.


Følg min blog på Instagram HER & Facebook HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GEMT FRA INSTAGRAM