OUTFIT NO. 349: FORÅRSFORNEMMELSER

FARVEL 2018, HEJ 2019: MIT SMIL KAN NÆSTEN IKKE BLIVE STØRRE

Okay. December har vist sig at være en sindsygt måned, og det tyder på at starten af 2019 bliver lige så vild – hvis ikke vildere!
Derudover har hele 2018 vist sig at være helt fantastisk, og året har endt med at slutte af med et brag. I dette indlæg vil jeg ikke gennemgå de sidste mange måneder, men mere fortælle om hvordan mit 2019 kommer til at se ud. Da vi i aften siger farvel til 2018, og hej til 2019.

Here we go..

Kenneth og jeg var henne for at se vores drømmelejlighed for nogle mandage siden, og vi forelskede os i den med det samme. Det er en helt nyrenoveret lejlighed med kæmpe altan. Lejligheden er på… hold godt fast – 164 kvm. Jeg glæder mig helt vildt til at overtage den fra 1. februar, og jeg er allerede gået i fuldstændig (vanvittig) indretning- mode. Kenneth og jeg skal fra den første februar flytte i vores første fælles lejlighed, og vi har allerede store planer om hvordan den skal se ud. Eller det er faktisk mere mig, for Kenneth mener ikke vi kan gøre ret meget inden vi overtager lejligheden. Tror det er lidt af en “kvinde-ting”.
Det er en 4-værelses lejlighed hvor der er god plads. Det er lidt frås – ville mange måske mene, for vi har faktisk ikke brug for så meget plads, men vi har virkelig fundet en stor perle til en god pris. Og vi har forelsket os i den, så derfor tog det os heller ikke mange minutter at skrive lejekontrakten under.
Jeg har i en af mine tidligere stories på Instagram luftet idéen om at lave en form for flytte v-log, men jeg ved ikke som der er stemning for dette. Mest af alt ved jeg heller ikke hvor fedt det egentlig er – når jeg ikke er vant til at lave videoer. Jeg er dog mere/ meget fristet til at lave en video hvor I kan se vores hjem når vi engang er på plads. Hvad tænker I om den idé?

Hvis I husker en af mine tidligere indlæg, så kan I måske huske, at jeg fortalte, at jeg også skal starte på mit første arbejde som sygeplejerske den 1. februar. Lige nu virker det en smule stressende, da Kenneth faktisk også skal starte på noget nyt den dag. I dette indlæg fortalte jeg, at han måske også skal starte på noget nyt og for ikke så mange dage siden fik han besked på, at han er blevet ansat ved politiet. Det betyder, at jeg lige når at blive færdig med at studere og så starter han. De fleste af jer har måske studset over, at jeg skriver at han bliver ansat ved politiet. Det gjorde jeg også, men det er åbenbart sådan det fungere når man skal studere til politi.

Laura og jeg har også endelig fået skrevet vores opgave færdig, og det vil derfor sige, at vi faktisk er klar til at aflevere vores bachelor. Lige nu er der mindre end en måned til at vi skal til eksamen, og derved er der så også mindre end en måned til at vi kan kalde os selv for sygeplejersker. Selvom det er en titel som jeg virkelig glæder mig til at tage i brug, så er og bliver det en smule surrealistisk at tænke på, at jeg om mindre end en måned har færdiggjort en uddannelse og skal til at være “rigtig voksen” med fast arbejde og fast løn. Selvom det er lidt for godt til at være sandt, så glæder jeg mig helt ustyrlig meget. Jeg er ved slutningen af min uddannelse stadig ikke i tvivl om at det her er uddannelsen for mig, og det er faktisk virkelig rart at kunne sige højt. Jeg glæder mig helt vildt til at skulle arbejde med dette hver evig eneste dag, og selvom den “virkelige verden” godt kan skramme én en smule, så føler jeg mig godt rystet pga studiet, arbejde og praktikker. Når det så er sagt, så tror jeg man til tider vil savne at være studerende. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke nyder den frihed man har i form af selv at kunne planlægge sine dage og at have så meget ferie – men det at få en fast løn og have fri, når man har fri. Det opvejer altså en hel del.

Her til sidst, så er der også endnu en god grund til at smilet er stort. Min far er kommet hjem fra Malaysi, og han er hjemme indtil imorgen. Jeg har så heller ikke set ham siden sommerferie, så jeg synes trangen til at kramme ham var ret stort til sidst. Selvom jeg i det daglige ikke tænker meget over om han er i Kolding eller er i Malaysia, så synes jeg stadig det er utrolig trist, at jeg ikke kan kramme ham, se ham og snakke med ham når jeg er hjemme i Kolding. Jeg er så vant til at have min familie tæt på mig, og selv efter næsten et år har jeg stadig ikke helt vænnet mig til det. Vi er heldigvis så heldige at Facetime er opfundet, så der jeg har heldigvis mulighed for at “se” og snakke med ham.

Så ja. I kan nok høre at der er flere grunde til at mit smil er ret stort. Den sidste måned har jeg været en smule stresset, og det er er også en af grunde til at bloggen har været en smule forsømt. Jeg har brugt en del tid på at lave min bachelor færdig, finde et arbejde og finde en lejlighed, så vi ikke er hjemløse til februar. Lige nu flasker det hele sig, og det er en utrolig dejlig og lettende følelse at det hele går som det skal.

Her til sidst vil jeg sige tak for et godt 2018. Det har været et år hvor min blog har vokset, og mit indhold har været langt mere mig og lækkert. Jeg ved endnu ikke hvordan 2019 kommer til at se ud, men hold nu ferie hvor glæder jeg mig til det nye år. 2018 har gjort det godt, og det har i sandheden været et vidunderligt år. I kan læse mere om 2018 HER.  Her til sidst vil jeg ønske jer alle et godt nytår – pas nu på jer selv <3

Følg min blog på Instagram HER & Facebook HER

2 kommentarer

  • Glæder mig til at følge med i alt det nye og endnu gang stort tillykke med dit velfortjente job 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla Overby

      Tusinde tak!
      Ja det bliver helt vildt spændende <3 Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUTFIT NO. 349: FORÅRSFORNEMMELSER