MINE TIPS OG TRICKS TIL STUDIET

outfit-3082Jeg fik en kommentar i sidste uge, hvor en sød læser havde et ønske om, at høre lidt mere om mit studie. Men ikke kun mit studie – men også noget om læseteknikker, notatteknikker og om hvordan jeg strukturer min læsning.

Det kan være noget af en jungle – især hvis man lige er startet på nyt studie. Det tog mig ca 1/2 år (måske mere) før jeg fandt ud af hvad der fungerede for mig. Følgende skal forståes som inspiration til jeres studie, læsning og om hvordan I kan strukturer jeres hverdag. Det her fungerer for mig, men sig gerne til hvis I har andre tips og tricks. Der kan sagtens være smartere metoder. Håber det er noget som kan bruges, og hvis I har andre spørgsmål eller forslag til indlæg – så sig gerne til.

Omkring mit studie: 

Først vil jeg lige lave en kort og basal briefing om min uddannelse. Jeg læser til sygeplejerske i Esbjerg, og jeg går nu på 5. semester. Det vil sige, at jeg nu har læst i 2 år, og jeg er derfor færdig om ca 1 1/2 år (for at være præcis – januar 2019). De sidste 2 år har vi kørt på modulordning, dsv 9 eller 10 uger i skole eller praktik – og så en eksamen. Her fra september 2017 er vi kommet over i semesterordning, så nu er det 1/2 år skole eller praktik – og så eksamen.

Indtil februar 2018 er jeg i skole, og jeg er faktisk nu igang med mit sidste “rigtige” skoleforløb. Jeg skrev også lidt om det her. Det meste af vores undervisning foregår med hold undervisning, hvilket vil sige, at vi er 2 klasser som bliver slået sammen. Forlæsninger har vi ikke meget af (næsten intet), og derfor kan det godt være lidt anderledes for jer – i forhold til notatteknikker, læsning osv. hvis I fx går på universitetet.

Notatteknikker:

På mit studie bliver vi undervist ud fra powerpoint. Vores lærer ligger dem tit op inden undervisning, og jeg skriver faktisk notater ud fra dem. Jeg har de sidste år fundet ud af, at lærerne kun underviser i det som er vigtigt, og det som vi faktisk skal bruge til noget. Ikke fordi det som står i bøgerne er overflødig, men simpelthen fordi der er så meget, at man bliver nødt til at sortere lidt i al den information.

Hvis vores underviser har fået lagt dagens powerpoint op, så kopiere jeg faktisk alle hendes notater ind i et worddokument. Derefter læser jeg pensum, og overstreger det som jeg synes er vigtigst. Når jeg så skriver mine notater, så gør jeg det ud fra det som vi skal have undervisning i. Jeg skriver til hendes notater mens jeg læser og overstreger, og hvis der er noget som ikke er uddybbende nok, så får jeg det skrevet ind. Der kan også være emner som jeg synes er vigtige, men som hun ikke har nævnt – og så skriver jeg selvfølgelig notater til det.

I starten skrev jeg mange unødvendige notater, og på denne måde får jeg kun skrevet om det vigtigeste for undervisningen og for selve min uddannelse. Hvis powerpointet så ikke er kommet op, så læser jeg i vores semesterbeskrivelse hvad der bliver lagt fokus på i den time, og jeg forsøger derefter at danne mig et overblik over hvad jeg hvertfald skal skrive notater til. Du kan drukne i notater, så det er ikke altid den bedste idé at skrive hele bogen af.

Derudover at stikord og små sætninger den bedste måde at skrive notater for mig. Hvis jeg så har oplevet noget i praksis som kan kobles på teorien, så kan jeg godt finde på at skrive det med i mine notater. På min uddannelse handler det meget om at kunne se sammenhængen mellem teori og praksis.

Læseteknikker:

Som hovedregel sørger jeg for at læse alt pensum, og overstreger det vigtigeste. Derudover er en blyant til at skrive stikord i bogen heller ikke en dårlig idé. Nogle gange kan det sætte tankerne igang, og du kan skrive små noter til kobling af noget af det, som du før har læst om.

Hvis der er så meget på pensumlisten, at jeg simpelthen ikke kan nå at læse det hele, så kigger jeg alt litteratur igennem, og “vælger” hvad jeg synes, at jeg skal læse. På vores studie kan vi sagtens have opgivet 2 forskelligt litteratur som siger nogenlundende det samme – og jeg vælger derfor kun at læse den ene. Jeg skimmer dog altid overskriften på den anden, for at sikre mig, at jeg har fået fat i det mest overordnede.
Nogle gange kommer jeg også hjem fra undervisning og er nødt til at læse igen, eller bare læse det jeg ikke nåede til undervisnings-gangen.

Der er også en del som læser når de har haft den pågældende undervisning, men det fungerer ikke for mig. Jeg kan godt lide at have et overblik over hvad vi skal have om på dagen, men det er jo meget individuelt.

Hvordan strukturer jeg min læsning:

Jeg læser som regel max 2-3 dage frem, for ellers glemmer jeg det inden min undervisning. Når man har så meget ved siden af sit studie, så skal man også give sig selv plads til andet end det, ellers går man død i det. Jeg sørger altid for at læse når jeg kommer frem fra skole, så jeg har de fleste af mine aftner til min træning, bloggen, veninder, K eller bare det at kunne se noget af en serie.

Jeg følger nøje den opgivet litteratur i semesterbeskrivelsen, for det fungere bedst for mig. Når jeg så har læst pensum, så sætter jeg et kryds undervejs. Vi har næsten altid kun 1 fag i løbet af en dag, så derfor er det også nemmere ikke er rode det sammen.

Det bedste råd jeg nok kan give er at lave lister, og at man skal planlægge sin uge. En gang i ugen sætter jeg mig ned og får et overblik over den kommende uge. Jeg kigger på mine private planer, min læsning og mit arbejde. Jeg skriver i min kalender hvornår jeg skal læse hvad, så jeg har en deadline som jeg skal overholde. Dette giver mig ro, og jeg har det derfor meget bedre når der er tid til at slappe af. For jeg har nemlig allerede planlagt min læsning og mit studie – så jeg når det hele. Uden dårlig samvittighed.

 Alt det jeg ville ønske jeg havde vidst om studiet, da jeg i sin tid begyndte:

hmm. Den er faktisk svær.

Jeg ville ønske, at jeg kendte til bedre notatteknikker. Jeg var nemlig en af dem som druknede i notater det første halve år. Jeg var så dybt fokuseret på at skrive, at jeg faktisk glemte at “læse” stoffet. Det gjorde så, at jeg tit læste det 2 gange.

Jeg ville ønske, at jeg vidste hvad var vigtigst at læse, og hvad der var knap så vigtigt. Jeg læste alt, og jeg kørte mig selv ned på læsning nogle dage. Det gjorde mig så træt, og motivationen kunne nogengange være svær at finde.

Jeg ville også ønske, at jeg vidste hvor meget man selv kan bestemme. Det er så forskelligt hvordan man bedst læser, hvordan man bedst skriver notater og hvordan man bedst modtager undervising. Jeg brugte sindsygt meget tid på at høre hvad andre havde at sige, og jeg fik dårlig samvittighed hvis jeg havde glemt (eller ikke havde orket) at læse kapitel 4. Man skal også give sig selv en chance, og nogle gange er undervisning den bedste måde at lære på – uden nogen former for læsning.

facebookinstagramsnap følg chat

MIT SIDSTE SKOLEFORLØB

outfit-3034Det er ret angst provokerende. Hvertfald hvis man lige stopper op og tænker over det. Om 1 1/2 år skulle jeg gerne stå færdig som sygeplejerske, og det er virkelig med blandede følelser. Jeg elsker mit studie, så det er ikke den del som skaber den følelse, men mere det, at jeg om 3 semestre skal være en autoritet. Jeg skal være den som folk skal støtte sig op af – både i de gode, hårde, dårlige og lykkelige tider. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg nok skal blive en super dygtig sygeplejerske som brænder for sit fag, men tanken har da stejfet mig. Især fordi vi for ca 2 uger siden startede op på vores sidste rigtige skoleforløb. Vi har et semester nu hvor vi bla skal have undervisning i den åndelige/ håbefulde sygepleje, om den videnbaseret sygepleje, de akutte og de komplekse patienter og de uhelbredelige/ døende patienter – så dette semester er meget bredt, og meget af dens fokus ligger helt tydeligt rettet mod vores bachelor.

Vi er gået i gang med det sidste skoleforløb inden min sidste praktik – da den derefter står på bachelor. Jeg har de sidste måneder virkelig glædet mig til at komme i skole igen, da jeg har været i praktik og derefter haft sommerferie i sammenlagt (ca.) 8 måneder. Jeg elskede at være i praktik, da man virkelig lærer at bruge den teori du kan, i praksis. Du ser det større billede af al den undervisning du har fået, og du lærer hvor vigtig/ betydningfuld din profession er. Men som studerende kan man ikke/ må man ikke gøre alt det man gerne vil, og derfor glæder man sig også til at komme i skole igen – for netop at lærer nye færdigheder. Jeg kan godt mærke at forventningerne er højere, og det er rart at få den følelse at man er en del af den sundhedsfaglige team. Efter den næste praktik er jeg det som kaldes “klinisk sygeplejerke” – dvs at jeg har bestået den del som gør, at jeg kan færdes som en sygeplejerske i praksis. Det bliver et meget spændende forløb, men først skal det omhandle min skole. Jeg har indtil videre mellem 3-4 dage i skole hver uge, og en hel masse læsning ved siden af. Af og til drømmer man sig tilbage til sommerferien, men når pensum så er læst – så er alt godt igen. Vi har nogle rigtig dygtige undervisere, og jeg synes indtil videre emnerne har været spændende og relevante.
Dette forløb skal så afsluttes med en “mini bachelor” – så det begynder at komme tæt på nu. Men det går alt sammen, for jeg elsker mit studie, og selvfølgelig glæder jeg mig også til at være færdig. Inden jeg ser mig om, så er der der. Det er så vildt!

Hvad med jer egentlig? Læser I til hverdag?

facebookinstagramsnap følg chat

BESTÅET FØRSTE DELPRØVE & MIN JAKKE TIL EKSAMEN

samsoee-kysse-jakke1Find denne fine jakke her

Lige nu sidder jeg hjemme, da jeg skal skrive en beskrivelse af hvad jeg lige har gjort i praksis. Jeg har lige været til min første delprøve og det gik rigtig godt – faktisk sagde hun det med ordene: “Du skal nok blive en dygtig psykiatrisk sygeplejerske, hvis det er det du vil.” Jeg bestod. Det varmede helt indeni, især fordi jeg har været lidt i tvivl om det hele og mine forventninger måske ikke er blevet indfriet. Senere i denne uge skal jeg op til min endelige eksamen, som er en mere teoretisk eksamen. Faktisk skal jeg op og forsvare den praksisbeskrivelse som jeg lige nu sidder med, og det skal jeg gøres med teori. Faktisk en eksamen jeg har det helt fint med, så nu skal jeg bare have styr på min teori.

Som jeg fortalte jer om her, så køber jeg altid noget nyt til min eksamen, da det giver mig selvtillid. Jeg er ret overtrotisk når det gælder eksamen, og derfor gør jeg altid de samme ting som giver mig ro. Selvom jeg havde jakken på her, så gælder den stadig for at være ny, da jeg faktisk ikke fik den i brug den dag. Jeg synes simpelthen at den er så fed, og derfor også lidt af en “lykke-jakke”. lol. På fredag skal jeg have en ny nederdel på, som jeg købte for ca 1 uge siden. I kan godt høre at det kan blive dyrt det her, ikke? haha.

facebookinstagramsnap følg chat

FORVENTNINGER VS. REALITET

skaermbillede-2017-06-14-kl-13-36-54
Nu er jeg snart kommet så langt ind i min praktikperiode, at jeg nu kan se eksamen for mig, og det får mig til at tænke tilbage på min uger i praktik på børne- og ungdomspsykiatrien. Nu når jeg sidder her og skriver dette ned, så kan jeg godt mærke, at jeg stadig føler, at jeg mangler at lære en hel masse. Og det er derfor vi i dag skal have en lille snak om forventninger og hvordan det i realiteten ser ud.

Mine forventninger til denne praktikperiode var ikke tårnhøje, da jeg 1. Skulle være på et ambulatorium og 2. At praktikken foregår i psykiatrien.

Jeg har aldrig haft den store lyst til at komme på ambulatorium, da jeg gerne vil være aktiv i min sygepleje – her mener jeg, at jeg rigtig gerne vil bruge mine pædagogiske og kommunikative færdigheder ved at lave noget aktivt – såsom aktiviteter med patienterne. Rene samtaler synes jeg bliver meget det samme, men stadig en arbejdsopgave som er meget vigtig, men bare ikke lige mig. Jeg vil meget hellere lave nogle opgaver med en patient, og på den måde være med til at udrede den “syge”.

At praktikken foregår i psykiatrien har jeg som sådan ikke noget imod, men det er på mange afdellinger lidt svært at være studerende, da det er et meget kompliceret speciale, som man ikke bare lærer på 8 uger. Jeg er på spiseforstyrrelsesteam, og mange af de patienter som går her, har gået her længe. Det vil sige at min vejleder allerede har en relation til dem, og disse unge har tillid til hende. For at jeg som studerende skal have en tillidsforhold til patienten, og at hun skal kunne stole på at jeg har den viden der skal til – det tager altså bare mere end få møder, især mange af disse unge kan godt have svært ved at have tillid til os sundhedspersoner, fordi vi gerne vil have dem til noget som sygdommen siger, at de ikke må. Mange af disse patienter møder jeg kun 3-4 gange i løbet af disse 8 uger, og det er først de sidste uger hvor der er givet plads til at jeg kan udfolde mig og vise hvad jeg kan.
Jeg har jo arbejdet en del med specialbørn (det hedder det altså), men det er noget helt andet end det her! Jeg elsker det her speciale, men det kan være svært at være studerende i det.

Så selvom mine forventninger ikke har været tårnhøje, så kan jeg godt mærke, at jeg sidder tilbage med en snært af skuffelse. Jeg havde sådan glædet mig til at komme ud og blive udfordret, men det har bare ikke været det som er sket i realiteten. Det gør mig på en måde både ked af det, skuffet og til tider kan jeg føle mig “overflødig” – ikke just den følelse man ønsker at sidde tilbage med, når man næsten er 2 år henne i sin uddannelse. Men jeg sammenligner også meget, selvom jeg virkelig forsøger at lade være. Modul 6 var jeg på plejehjem, og jeg endte med at være selvstændig de sidste 4-5 uger. Altså jeg havde mine egne patienter, og jeg blev set som ligeværdig af både beboer og “kollegaer”. Det var så fedt, og jeg er ikke fuldstændig naiv og tænkte at det ville blive det samme i psykiatrien – for det vidste jeg godt, at det ikke vil blive.

Jeg havde forventninger til at have flere patienter som jeg ville blive med- kontaktperson for, da det virkelig er det du lærer af. Jeg har en patient, og det er jeg først blevet for 1 uge siden. Det er sku begrænset hvad man kan få ud af det forhold, når man møder hende 1 gang mere, hvor jeg skal være hendes kontakt til psykiatrien inden jeg stopper.

Faktisk synes jeg bare, at det er svært at være i psykiatrien som studerende, og tror det at jeg er så vild med psykiatrien virkelig har spillet mig et pus, og mine forventinger underbevidst måske har været højere.

Jeg er slet ikke i tvivl om at min interesse ligger inden for dette speciale, men jeg skal bare ikke på et ambulatorium. Det har jeg dog vidst hele tiden. Mine forventinger har måske været for høje, og man kommer til at opleve mange gange at ens forventninger ikke altid kan blive indfriet. Man må derfor få det bedste ud af det, og være glad for det som har været muligt. Jeg er glad for at min vejleder har taget så godt imod mig, jeg kan en masse teori – men at sætte det på praksis for alvor, det har jeg lært gennem hendes konsultationer og ellers må jeg vente til at jeg (forhåbenligt) en dag bliver en del af sådan et hus igen.

Derudover er jeg glad for min tid i psykiatrien, og jeg glæder mig til at komme tilbage engang når jeg er færdig som sygeplejerske. Det var bare ikke på dette “ophold” hvor mine (ubevidste) forventninger blev indfriet.


Nu vil jeg tage på aftenvagt i døgn, og det har jeg glædet mig meget til! Det er nemlig på sådan en afdeling jeg forstiller mig selv i psykiatrien når jeg er færdig. Nu bliver nogle af mine forventninger nok indfriet – jeg er dog kun dernede på “lånt tid”. øv! Jeg skal nok lige fortælle jer om hvordan det er gået. :*

facebookinstagramsnap følg chat

“DU BESTOD DESVÆRRE IKKE MODUL 6”

Det er med blandede følelser, at jeg sidder og skriver det her indlæg. Faktisk havde jeg overvejet bare at slette den kladde jeg har skrevet stikord ned på, men ærligt så er det her jo en del af det jeg har bøvlet med på det sidste. Måske giver det jer en bedre forståelse for hvorfor jeg måske har været lidt fjern.

Så her kommer et meget svært indlæg for mig – nemlig, at jeg ikke bestod min eksamen.

Igår fik jeg besked på, at jeg har bestået modul 6, efter jeg i mandags afleverede min opgave igen – fordi jeg dumpede første gang. Jeg må indrømme, at det stadig gør ondt, at sige højt, og hvor latterligt det end lyder, så er jeg stadig skide ked af det over det. For omkring 2 uger siden skrev jeg i dette indlæg, at jeg dagen før havde fået en træls besked, og at jeg skulle have et telemøde. Derfor kunne jeg ikke ses med pigerne inden biografen, da jeg skulle have tilbagemeldning på min modul 6 prøve. Dagen før kl. 12 fik jeg en mail hvor der stod: “Du har desværre ikke bestået modul 6”. Jeg stod midt i frokoststuen på mit nye praktiksted, og forsøgte at holde grimassen så de andre ikke kunne se at jeg var ked af det, sur og virkelig skuffet. Det første der løb i gennem mit hoved var faktisk “fuck, fuck, fuck”. Det kunne jeg slet ikke overskue, og jeg havde stadig 3 1/2 time tilbage af denne dag indtil jeg kunne cykle hjem og gemme mig under min dyne.

Faktisk havde jeg så svært ved at forstå, at jeg blev nødt til at vente på at listen med alle studerende kom på vores intranet. Der stod mit studienummer, og ved siden af det stod der: ikke bestået. (Du kunne til denne eksamen kun få bestået/ ikke bestået)
Fuck. Hvad så nu?! Jeg er kommet i gang med min anden praktikperiode, hvilket jeg synes tager meget af min tid. Generelt synes jeg, at det er skide hårdt at være i praktik pga studieplan, opgaver og mange timer. Derfor var det selvfølgelig endnu en stressfaktor for mig, da jeg ligesom håbede på at den del af slut. En anden ting som påvirkede mig var at jeg i eksamnerne før har klaret mig rigtig godt (læs fx det her indlæg), og at jeg modtog denne søde mail fra min vejleder, da jeg havde fået godkendt min studieplan fra modul 6. Hvordan har jeg kunne være så forkert på den?

Men ja – op på hesten igen, og så få lavet på den opgave og studieplan i døgndrift den næste uge. Jeg kan godt fortælle jer, at da jeg konstaterede at den var færdig i fredags, der var jeg træt. Jeg gad ikke mere, og jeg kunne ikke gøre andet end at krydse mine små tykke fingre.

Efterfølgede har jeg forsøgt at læse og forstå mig frem til hvad der lige er sket. Det mest pinlige er måske, at jeg sad med alle kriterierne foran mig mens jeg skrev opgaven første gang, og så måske ikke har forstået dem ordenligt. Derudover har jeg tænkt tanken om denne episode har kunne fylde så meget, at jeg bare ikke har kunne give mig selv 100%. Jeg kan ikke tillade mig at skylde skylden over på noget, men jeg vil gerne have lov til at indrømme, at jeg følte mig som en fiasko. Faktisk en ret stor en af slagsen. Jeg følte mig som den dårlige i klassen igen – præcis som folkeskolen, men det er en illusion som man skaber sig når man er ked af det og vred på sig selv. Jeg synes faktisk ikke det er særlig fedt at sige højt, mest fordi det påvirker mig ret meget at jeg har fået stemplet “dumpet”, men også fordi jeg ikke kan lide at andre skal have det indtryk af mig, at jeg nu ikke kan finde ud af mine ting. Det sidste er fuldstædig latterligt, og det ved jeg udemærket godt. Mange dumper når man kommer på de videregående uddannelser, men når man var så sikker i sin sag, så er det hårdt.

Men igår tikkede der en mail ind fra den studieadministrative på skolen og min vejleder. Jeg havde bestået, og de ville ønske mig en god weekend. Det kan I lige bande på at jeg nok skal få! Det vigtige er nu at jeg klarer mig godt i denne praktik, huske på at jeg er skide dygtig til mit fag og at denne episode blot var en (træls) læring i mit studieliv. Jeg kan fandme godt!

facebookinstagramsnap følg chat

Older posts